Så blev jeg partipolitisk hjemløs

By | 23/11-2013

Til Liberal Alliance

Jeg er Libertarianer og Liberal Alliance matcher ikke 100% mine liberale holdninger og principper. Men Liberal Alliance var et real-politisk alternativ, der arbejder for politisk at trække Danmark i en mere liberal retning, det kunne jeg godt støtte op om og arbejde for. Jeg var stolt over at være med til at starte lokalforeningen i Esbjerg, at arbejde for at Mette Bock blev valgt ind i Folketinget ved valget i 2011, jeg var stolt over at Liberal Alliance kæmpede indædt for at få bragt SKAT lovforslaget L170b til folkeafstemning, og det glædede mig at Liberal Alliance fik så mange kandidater valgt ind til kommunal og regionsvalget, endda over målsætningen.

Jeg har kæmpet for gode valg for Liberal Alliance de sidste 2 år, og jeg deltager næsten dagligt i den offentlige debat, på sociale medier, laver blogindlæg og laver videoer og argumenterer for en liberal dagsorden. Jeg har med glæde betalt mit kontingent, og jeg har betalt ekstra bidrag til partikassen ved Landsmøder og nu her til kommunal- og regionsvalget.

Nu har jeg har erfaret at dygtige liberale kræfter som:

  • Torben Mark Pedersen
  • Kent Hedemann Kristensen
  • Svend Pedersen

nu er blevet ekskluderet af Liberal Alliance ?!?

Liberal Alliance er i mine øjne blevet et parti, hvor der ikke arbejdes for demokrati fra græsrødder, lokalforeninger og op, men hvor der fastholdes benhård topstyring.

Liberal Alliance er blevet et parti, hvor der ikke er rummelighed og plads til personer, som er mere liberale end Liberal Alliance bryder sig om.

Liberal Alliance er blevet et parti hvor dem som har faste liberale grundholdninger og principper bliver ekskluderet, folk der ville kunne sikre at Liberal Alliance fastholder liberale grundholdninger og principper, så partiet ikke risikerer samme skæbne som Venstre, der på ingen måde kan kalde sig Danmarks ‘Liberale’ Parti.

Hvis der ikke er plads til dygtige, arbejdsomme og liberale folk som Torben Mark Pedersen, Kent Hedemann Kristensen og Svend Pedersen i Liberal Alliance, så træder partiet ikke blot på disse folk, men også på ligesindede personer som jeg, og jeg er skuffet og ærgelig langt ind i mine knogler.

Jeg har derfor besluttet at jeg per dags dato melder mig ud af Liberal Alliance og jeg skal bede jer om at slette mig helt fra jeres medlemsregister og e-mail lister.

Medlemsnummer: 11112611
Grosen Friis
Kastanielunden 67, Kvaglund
DK-6705 Esbjerg Ø

/Grosen Friis

Presseomtale:

2 thoughts on “Så blev jeg partipolitisk hjemløs

    1. Voluntarist Post author

      Hej Peter

      Tak for din kommentar.

      Jeg stemmer også, men i selvforsvar, og jeg vil stemme på dem som jeg er mindst uenige med, men det bliver dog ikke på Liberal Alliance 🙂

      /Grosen

      Reply

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.