Er det kun centralbanker der kan skabe penge?

By | 02/01-2015

Er det kun centralbanker, der skaber de penge, der er i omløb i en økonomi? Og for Danmarks vedkommende er spørgsmålet så, om vores Nationalbank er den eneste instans, der kan skabe nye kroner i Danmarks økonomi? Eller er almindelige private banker også i stand til at skabe nye penge? Få svaret og en grundig gennemgang her.

Hvordan burde private banker drives?

I en god, forsigtig og konservativ drevet bank, der burde man faktisk betale for at have sine værdier, herunder penge, liggendede i depot. Banken kan ofte mere sikkert passe på dem for en, end man selv kan hjemme, ikke mindst hvis der er tale om en større formue. Men det betyder så også, at banken ikke rører ved ens penge overhovedet, de ligger udelukkende i depot. Ligesom hvis man får sig en fysisk boks i sin bank, hvor man opbevarer kontanter eller andre værdier. Hvis man selv i stedet ønsker at spare op i en periode og tjene en rente, så kan man kontakte sin bank, eller de kan måske vælge at kontakte en, og fortælle om gode investeringsmuligheder til en god rente. Hvis man vælger at takke ja-tak, så ved man også, at man løber en risiko for ikke at se ens penge igen. Og i den periode man udlåner sine penge, der kan man – ikke – bare gå hen i banken og sige man har fortrudt. Pengene er nu engang udlånt og man må pænt vente på, at dem der låner pengene (forhåbenligt) betaler deres lån tilbage – og at man så i samme omgang tjener en god rente. En rente der er så høj, at den ikke bare overstiger eventuel prisinflation, men også står mål med andre typer investeringer, samt står mål med den risiko man løber.

Hvordan drives private banker i virkeligheden?

Sådan er det dog ikke, så snart dine penge går ind på din konto i en bank, så har du i princippet “lånt” dine penge til banken, og banken står så i en “gæld” til dig. Banken kan så herefter vælge at låne dem ud til andre eller på anden måde investere dem, uden at spørge dig yderligere om lov. For det har du givet samtykke til, dengang du blev kunde i banken. Banken skal så holde sig indenfor de reservekrav, som EU og dansk lovgivning kræver.

Trykke penge

Copyright: Image ID: 19383380 / 123RF Stock Photo

Hvad er reservekravene for banker i Danmark?

Jeg har prøvet at få finde samt få et overblik over den lovgivning, der gælder for banker i Danmark vedrørende reserve-/kapitalkrav, og jeg blev henvist til Finanstilsynet og ‘Lov om finansiel virksomhed‘.

Bemærk at jeg på ingen måde er uddannet indenfor hverken jura eller økonomi, men i min gennemgang af lovteksten, har jeg hæftet mig ved §124 og §152 (som jeg har gengivet relevante dele af nedenfor). Især §152 stk. 2 fastsætter helt konkret, at en bank skal have reserver, der svarer til 10% af bankens samlede gælds- og garantiforpligtelser.

Klik her hvis du ikke ønsker at læse nedenstående lovtekst, men gerne vil hoppe i teksten og læse videre i blogindlægget 🙂


Lov om finansiel virksomhed

Afsnit V: Finansielle virksomheders kapitalforhold

Kapitel 10 Solvens

  • §124 Stk. 1 Et pengeinstituts og et realkreditinstituts bestyrelse og direktion skal sikre, at instituttet har et tilstrækkeligt kapitalgrundlag og råder over interne procedurer til risikomåling og risikostyring til løbende vurdering og opretholdelse af et kapitalgrundlag af en størrelse, type og fordeling, som er passende til at dække instituttets risici.
  • Stk. 2 Et pengeinstituts og et realkreditinstituts bestyrelse og direktion skal på baggrund af vurderingen efter stk. 1 opgøre instituttets individuelle solvensbehov. Solvensbehovet opgøres som det tilstrækkelige kapitalgrundlag i procent af den samlede risikoeksponering. Solvensbehovet kan ikke være mindre end kapitalgrundlagskravet efter artikel 92, stk. 1, litra c, og minimumskapitalkravet i artikel 93 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.
  • Stk. 3 Finanstilsynet kan individuelt fastsætte et højere krav til kapitalgrundlaget i form af et tillæg til kapitalgrundlagskravet, der fremgår af artikel 92, stk. 1, litra c, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber. Dette individuelle solvenskrav er udtryk for Finanstilsynets vurdering af instituttets tilstrækkelige kapitalgrundlag i procent af den samlede risikoeksponering. Finanstilsynet kan endvidere stille krav til, hvilken type kapital der kan anvendes til opfyldelse af det individuelle solvenskrav.

Kapitel 11 Midlernes anbringelse og likviditet

  • §152 Stk. 1 Et pengeinstitut skal have en forsvarlig likviditet, jf. stk. 2. Likviditeten skal mindst udgøre
    1. 15 pct. af de gældsforpligtelser, som det uanset mulige udbetalingsforbehold påhviler pengeinstituttet at betale på anfordring eller med kortere varsel end en måned, og
    2. 10 pct. af pengeinstituttets samlede gælds- og garantiforpligtelser fraregnet efterstillede kapitalindskud, der kan medregnes ved opgørelsen af basiskapitalen.
  • Stk. 2 Til likviditeten kan følgende medregnes:
    1. Kassebeholdning.
    2. Fuldt ud sikre og likvide anfordringstilgodehavender hos kreditinstitutter og forsikringsselskaber.
    3. Beholdning af sikre, let sælgelige, ubelånte værdipapirer og kreditmidler.

Vælger du så at gå i banken og hæve hele din formue, så er banken naturligvis forpligtet på at udbetale hele din formue til dig. Du har jo ikke skrevet under på, at de nu lånes ud, og at du dermed i en periode helt må undvære dem. Men hvis der kommer et stormløb på en bank, så vil hovedparen af bankerne i Danmark ikke kunne svare enhver sit, hverken med digitale penge eller i form af kontanter. Årsagen er, at hverken markedet eller lovgivningen presser eller tvinger dem til at køre med 100% reserver.

Som udgangspunkt ville man derfor – i tilfælde af stormløb – risikere, at tabe hele sit indestående i banken.

Hvordan sikrer man i dag tilliden til bankvæsenet?

Det ønsker staten og bankerne naturligvis på ingen måde sker, for det vil omgående kunne skabe mistillid til hele banksystemet. Så når en bank krakker, så træder staten til via Indskydergarantifonden, der i skrivende stund garanterer for de første € 100.000 per person per bank og det svarer ca. til kr. 750.000.

Det er ikke skatteydernes penge, der benyttes hertil, ej heller er det nyskabte penge fra Nationalbanken, der benyttes hertil. Det er løbende lovpligtige indskud, som blandt andet bankerne er forpligtede på at indbetale hvert år til Indskydergarantifonden. Per 2013 har Indskydergarantifonden en samlet formue på ca. kr. 9,1 mia. Det lyder måske af meget, og selvom jeg ikke har kunne finde tal for det samlede indestående i danske banker, så er jeg slet ikke i tvivl om, at det er en dråbe i havet, set i forhold til det samlede antal indestående i danske banker,m og som Indskydergarantifonden i princippet skal kunne dække. Alene Danske Bank havde i 2013 et overskud efter skat på ca. samme størrelse som Indskydergarantifondens formue i 2013.

Skulle der nogensinde ske et globalt økonomisk kollaps, hvilket jeg slet ikke er i tvivl om, at vi er på vej imod, så tror jeg aldrig, at Indskydergarantifonden kommer til at ligge inde med en formue, der på nogen måde vil kunne forhindre, at det danske banksystem i sådan en situation også kollapser.

Hvad er Fractional Reserve Banking?

At kunne låne penge ud på denne måde med meget lave reservekrav kaldes på dansk Brøkreservebankvæsen. Men det er nok mere kendt under den engelske betegnelse Fractional Reserve Banking.

Fractional Reserve Banking

Copyright: Image ID: 16527755 / 123RF Stock Photo

Og det har nogle meget omfattende konsekvenser for et lands økonomi, for det betyder, at private banker er i stand til at pumpe pengemængden, der er i omløb i en økonomi, voldsomt i vejret. I henhold til Michael Maloney fra GoldSilver.com så bliver 94-96% af alle penge, der er i omløb i en traditional vestlig økonomi, skabt via Fractional Reserve Banking. Centralbanker – såsom Danmarks Nationalbank – skaber faktisk kun ca. 4-6% af den samlede mængde penge, der er i omløb, og det til trods for, at centralbanker:

  • har monopol på at udstede et lands penge og
  • har monopol på og retten til kunstigt at fastsætte renten på at låne penge i Nationalbanken (kredit), hvad enten det er udlån fra eksisterende reserver eller det er nyskabte – typisk digitale – penge

Uden krav om at banker skal drives med 100% reservekrav, så kan banker skabe nye penge – i form af ny kredit. Hvis vi antager, at banker kun skal drives med 10% reservekrav, og hvis person A sætter kr. 1.000 ind i en bank, så skal banken kun holde 10% i reserve, det svarer til kr. 100, og kan så låne de resterende kr. 900 ud til eksempelvis person B. Der er naturligvis her en risiko for banken, såfremt person A kommer ned i banken, og ønsker at hæve alle sine kr. 1.000, samtidig med at person B netop har lånt de kr. 900 af dem. Banken ligger jo kun inde med kr. 100 i reserve.

Men i den daglige bankdrift er billedet dog et helt andet, ikke mindst med indførelsen af digitale penge, som typisk udgør 90% eller mere, af alle penge der er i omløb i en økonomi. Selvom bankkunder på tværs af alle banker måtte overføre for hundrede millioner af kroner her dag imellem hinanden, og selvom banker måtte udstede masser af nye lån hver dag. Så er der jo ikke tale om, at bankkunderne fysisk hiver de mange hundrede millioner kroner ud af bankerne hver dag for at kunne bruge dem. De bliver inde i bankerne, og så kan det være, at der netto kun er tale om, at der skal flyttes få milioner kroner imellem de enkelte banker, når dagen er omme.

Hvis vi lidt forsimplet antager at kunderne i bank A i løbet af en dag sender kr. 300 millioner kr til kunder i bank B, og at kunderne i bank B sender kr. 290 millioner til kunderne i bank A. Så skal der, når dagen er omme, kun netto flyttes kr. 300-290 millioner = kr. 10 millioner fra bank A til bank B. Så her er der eksempelvis kun brug for, at bank A ligger inde med kr. 10 milloner i reserver til at overføre til bank B og dermed få den daglige bankdriften til at fungere. Og dagen efter kan billedet være det modsatte, hvor det er Bank A, der netto skal have overført et beløb fra bank B, for at den daglige bankdrift kan fungere.

Det betyder, at banker kan spekulere i at udlåne de mange penge, som deres kunder har stående på deres konti, og kun netop fastholde det beløb i reserve, som sikrer, at der er til den daglige bankdrift.

Praktisk eksempel på Fractional Reserve Banking

Nedenfor ses et skema, der viser, hvordan Fractional Reserve Banking rent praktisk fungerer og hvordan eksempelvis kr. 1.000 kan lånes ud flere gange. Her skal man forestille sig mange hundrede banker og man skal forestille sig tusindvis af kunder i disse banker, som låner penge og bruger dem. Dem som modtager de penge, som netop er lånt, gemmer dem ikke i madressen eller i deres egen bankboks – men sætter dem typisk ind i deres egen bank. Det sker dagligt når eksempelvis butikker indsætter dagens andel af omsætningen. som er foretaget med kontanter, i deres bank. Og det sker elektronisk, når en person eksempelvis låner penge af sin bank til en ny bil, og pengene bliver overført digitalt via en Dankorttransaktion direkte til bilforhandlerens bankkonto.

I eksemplet er der anvendt 10% reservekrav, så hver gang der kommer penge ind i en bank, så kan banken nøjes med at tilbageholde 10% og låne de resterende 90% ud.

Indskud Reserve Udlånes
Centralbanklån indsættes i bank DKK 1.000,00 DKK 100,00 DKK 900,00
Indsættes på konto i ny bank DKK 900,00 DKK 90,00 DKK 810,00
Indsættes på konto i ny bank DKK 810,00 DKK 81,00 DKK 729,00
Indsættes på konto i ny bank DKK 729,00 DKK 72,90 DKK 656,10
Indsættes på konto i ny bank DKK 656,10 DKK 65,61 DKK 590,49
Indsættes på konto i ny bank DKK 590,49 DKK 59,05 DKK 531,44
Indsættes på konto i ny bank DKK 531,44 DKK 53,14 DKK 478,30
Indsættes på konto i ny bank DKK 478,30 DKK 47,83 DKK 430,47
Indsættes på konto i ny bank DKK 430,47 DKK 43,05 DKK 387,42
Indsættes på konto i ny bank DKK 387,42 DKK 38,74 DKK 348,68
Indsættes på konto i ny bank DKK 348,68 DKK 34,87 DKK 313,81
Indsættes på konto i ny bank DKK 313,81 DKK 31,38 DKK 282,43
Indsættes på konto i ny bank DKK 282,43 DKK 28,24 DKK 254,19
Indsættes på konto i ny bank DKK 254,19 DKK 25,42 DKK 228,77
Indsættes på konto i ny bank DKK 228,77 DKK 22,88 DKK 205,89
Indsættes på konto i ny bank DKK 205,89 DKK 20,59 DKK 185,30
Indsættes på konto i ny bank DKK 185,30 DKK 18,53 DKK 166,77
Indsættes på konto i ny bank DKK 166,77 DKK 16,68 DKK 150,09
Indsættes på konto i ny bank DKK 150,09 DKK 15,01 DKK 135,09
Indsættes på konto i ny bank DKK 135,09 DKK 13,51 DKK 121,58
Indsættes på konto i ny bank DKK 121,58 DKK 12,16 DKK 109,42
Indsættes på konto i ny bank DKK 109,42 DKK 10,94 DKK 98,48
Indsættes på konto i ny bank DKK 98,48 DKK 9,85 DKK 88,63
Indsættes på konto i ny bank DKK 88,63 DKK 8,86 DKK 79,77
Indsættes på konto i ny bank DKK 79,77 DKK 7,98 DKK 71,79
Indsættes på konto i ny bank DKK 71,79 DKK 7,18 DKK 64,61
Indsættes på konto i ny bank DKK 64,61 DKK 6,46 DKK 58,15
Indsættes på konto i ny bank DKK 58,15 DKK 5,81 DKK 52,33
Indsættes på konto i ny bank DKK 52,33 DKK 5,23 DKK 47,10
Indsættes på konto i ny bank DKK 47,10 DKK 4,71 DKK 42,39
Indsættes på konto i ny bank DKK 42,39 DKK 4,24 DKK 38,15
Indsættes på konto i ny bank DKK 38,15 DKK 3,82 DKK 34,34
Indsættes på konto i ny bank DKK 34,34 DKK 3,43 DKK 30,90
Indsættes på konto i ny bank DKK 30,90 DKK 3,09 DKK 27,81
Indsættes på konto i ny bank DKK 27,81 DKK 2,78 DKK 25,03
Indsættes på konto i ny bank DKK 25,03 DKK 2,50 DKK 22,53
Indsættes på konto i ny bank DKK 22,53 DKK 2,25 DKK 20,28
Indsættes på konto i ny bank DKK 20,28 DKK 2,03 DKK 18,25
Indsættes på konto i ny bank DKK 18,25 DKK 1,82 DKK 16,42
Indsættes på konto i ny bank DKK 16,42 DKK 1,64 DKK 14,78
Indsættes på konto i ny bank DKK 14,78 DKK 1,48 DKK 13,30
Indsættes på konto i ny bank DKK 13,30 DKK 1,33 DKK 11,97
Indsættes på konto i ny bank DKK 11,97 DKK 1,20 DKK 10,78
Indsættes på konto i ny bank DKK 10,78 DKK 1,08 DKK 9,70
Indsættes på konto i ny bank DKK 9,70 DKK 0,97 DKK 8,73
Indsættes på konto i ny bank DKK 8,73 DKK 0,87 DKK 7,86
Indsættes på konto i ny bank DKK 7,86 DKK 0,79 DKK 7,07
Indsættes på konto i ny bank DKK 7,07 DKK 0,71 DKK 6,36
Indsættes på konto i ny bank DKK 6,36 DKK 0,64 DKK 5,73
Indsættes på konto i ny bank DKK 5,73 DKK 0,57 DKK 5,15
Indsættes på konto i ny bank DKK 5,15 DKK 0,52 DKK 4,64
Indsættes på konto i ny bank DKK 4,64 DKK 0,46 DKK 4,17
Indsættes på konto i ny bank DKK 4,17 DKK 0,42 DKK 3,76
Indsættes på konto i ny bank DKK 3,76 DKK 0,38 DKK 3,38
Indsættes på konto i ny bank DKK 3,38 DKK 0,34 DKK 3,04
Indsættes på konto i ny bank DKK 3,04 DKK 0,30 DKK 2,74
Indsættes på konto i ny bank DKK 2,74 DKK 0,27 DKK 2,47
Indsættes på konto i ny bank DKK 2,47 DKK 0,25 DKK 2,22
Indsættes på konto i ny bank DKK 2,22 DKK 0,22 DKK 2,00
Indsættes på konto i ny bank DKK 2,00 DKK 0,20 DKK 1,80
Indsættes på konto i ny bank DKK 1,80 DKK 0,18 DKK 1,62
Indsættes på konto i ny bank DKK 1,62 DKK 0,16 DKK 1,46
Indsættes på konto i ny bank DKK 1,46 DKK 0,15 DKK 1,31
Indsættes på konto i ny bank DKK 1,31 DKK 0,13 DKK 1,18
Indsættes på konto i ny bank DKK 1,18 DKK 0,12 DKK 1,06
Indsættes på konto i ny bank DKK 1,06 DKK 0,11 DKK 0,96
Indsættes på konto i ny bank DKK 0,96 DKK 0,10 DKK 0,86
Indsættes på konto i ny bank DKK 0,86 DKK 0,09 DKK 0,77
Indsættes på konto i ny bank DKK 0,77 DKK 0,08 DKK 0,70
Indsættes på konto i ny bank DKK 0,70 DKK 0,07 DKK 0,63
Indsættes på konto i ny bank DKK 0,63 DKK 0,06 DKK 0,56
Indsættes på konto i ny bank DKK 0,56 DKK 0,06 DKK 0,51
Indsættes på konto i ny bank DKK 0,51 DKK 0,05 DKK 0,46
Indsættes på konto i ny bank DKK 0,46 DKK 0,05 DKK 0,41
Indsættes på konto i ny bank DKK 0,41 DKK 0,04 DKK 0,37
Indsættes på konto i ny bank DKK 0,37 DKK 0,04 DKK 0,33
Indsættes på konto i ny bank DKK 0,33 DKK 0,03 DKK 0,30
Indsættes på konto i ny bank DKK 0,30 DKK 0,03 DKK 0,27
Indsættes på konto i ny bank DKK 0,27 DKK 0,03 DKK 0,24
Indsættes på konto i ny bank DKK 0,24 DKK 0,02 DKK 0,22
Indsættes på konto i ny bank DKK 0,22 DKK 0,02 DKK 0,20
Indsættes på konto i ny bank DKK 0,20 DKK 0,02 DKK 0,18
Indsættes på konto i ny bank DKK 0,18 DKK 0,02 DKK 0,16
Indsættes på konto i ny bank DKK 0,16 DKK 0,02 DKK 0,14
Indsættes på konto i ny bank DKK 0,14 DKK 0,01 DKK 0,13
Indsættes på konto i ny bank DKK 0,13 DKK 0,01 DKK 0,12
Indsættes på konto i ny bank DKK 0,12 DKK 0,01 DKK 0,10
Indsættes på konto i ny bank DKK 0,10 DKK 0,01 DKK 0,09
Indsættes på konto i ny bank DKK 0,09 DKK 0,01 DKK 0,08
Indsættes på konto i ny bank DKK 0,08 DKK 0,01 DKK 0,08
Indsættes på konto i ny bank DKK 0,08 DKK 0,01 DKK 0,07
Indsættes på konto i ny bank DKK 0,07 DKK 0,01 DKK 0,06
Indsættes på konto i ny bank DKK 0,06 DKK 0,01 DKK 0,06
Indsættes på konto i ny bank DKK 0,06 DKK 0,01 DKK 0,05
Indsættes på konto i ny bank DKK 0,05 DKK 0,00 DKK 0,04
Indsættes på konto i ny bank DKK 0,04 DKK 0,00 DKK 0,04
Indsættes på konto i ny bank DKK 0,04 DKK 0,00 DKK 0,04
Indsættes på konto i ny bank DKK 0,04 DKK 0,00 DKK 0,03
Indsættes på konto i ny bank DKK 0,03 DKK 0,00 DKK 0,03
Indsættes på konto i ny bank DKK 0,03 DKK 0,00 DKK 0,03
Total efter ca. 100 indskud/
udlån med 10% reservekrav
  DKK 999.98 DKK 8,999.78

Læg mærke til at kr. 1.000 i princippet her kan skabe yderligere nye kr. 9.000 i form af kredit. Vi har altså ikke kun kr. 1.000 i omløb, men har øget det til samlet kr. 1.000 + 9.000 = kr. 10.000.

Man kan bruge reserve-procenten i en formel til at udregne dette: kr. 1.000 / 0,1 = kr. 10.000.

Og ud fra dette kan man se, at desto lavere reservekravet er, desto flere penge, i form af kredit, kan der skabes i bankerne og sættes i omløb.

Var reservekravet eksempelvis kun 8%, så ville kr. 1.000 kunne pumpes op til kr. 1000 / 0,08 = kr. 12.500.

Hvad konsekvenserne af vores nuværende finansielle system?

Konsekvenser af statsgarantier
For de fleste forbrugeres vedkommende, så er vi nærmest komplet ligeglade med, hvor finansiel solid vores bank er, og hvordan den drives. Hvorfor bekymre sig om det, når vi som udgangspunkt ved, at de første ca. kr. 750.000 er garanteret af statens Indskydergarantifond. Jeg tror, at de fleste forbrugere i dag bruger langt mere tid på at granske markedet, når de skal købe en ny fladskærm, for at sikre sig at den er af god kvalitet, og er forberedt til fremtidens teknologier, end de gør på at vurdere deres bank.

Banker ved, at forbrugerne stort set ikke går op i, hvor finansielt solide de er, eller hvordan de driver bankvæsen. Og de ved tilsvarende, at størsteparten af kundernes indskud er garanteret af statens Indskydergarantifond. Det medfører uden tvivl, alvorlig moral hazard i mange banker, hvor man bliver grådig, og tør løbe en langt større risiko med risikable udlån og risikable investeringer. Går det godt tjener man styrtende, går det skidt, så tørrer man regningen af på blandt andet Indskydergarantifonden.

Konsekvenser af centralbanker og Fractional Reserve Banking
Jeg slet ikke i tvivl om, at den Østrigske Økonomiske Skole har ret, når den fremhæver, at centralbanker med monopol på at udstede et lands penge samt kunstigt kan fastsætte renten på kredit, kombineret med Fractional Reserve Banking i private banker, er hovedårsagerne til de voldsomme økonomiske bobler og efterfølgende kriser vi historisk har oplevet. Seneste i form af .com boblen i 2000 og boligboblen i 2008. – Dette vil jeg komme nærmere ind på i et selvstændigt blogindlæg og en video i den nærmeste fremtid.

Bør Fractional Reserve Banking forbydes ved lov?

Vi har i skrivende stund ikke et frit samfund, men lever under statens magt og regler. Og vi har ikke et frit marked, men delvis planøkonomi, hvor vi har givet vores nationalbank monopol på at udstede landets penge, samt monopol på at gætte sig til, hvad renten skal være på at låne penge i Nationalbanken. Og staten fastsætter love og reguleringer for, hvordan banker skal drives, herunder om de må udlåne penge via et Fractional Reserve Banking system. Umiddelbart kunne man i et land, der styres af staten, være fristet af at forbyde Fractional Reserve Banking ved lov. Og tillige tvinge bankerne til yderligere at polstre fonde såsom Indskydergarantifonden.

Men hver gang stater indføre nye love og reguleringer af et marked, så medfører det altid nye uforudsete negative konsekvenser. Hvis eksempelvis andre lande ikke følger trop og ikke indfører samme restriktive regler af deres bankvæsen, så vil det kunne skabe urimelige konkurrencevilkår til skade for danske banker. Og statsgarantier af indestående i private banker enten via skatteyderne eller via billige lån i centralbanker, eller som i Danmark hvor vi har Indskydergarantifonden, gør blot, at forbrugere og virksomheder er alt for ukritiske med valget af deres bank. Og banker bliver tilsvarende alt for fristede til at foretage risikable udlån og investeringer.

Der er tillige ikke noget forkert eller ulovligt ved Fractional Reserve Banking, bankerne bør naturligvis selv kunne bestemme, hvor meget de låner ud og forbrugerne og virksomhederne har selv ansvaret for, at vælge så sikker en bank som overhovedet muligt.

Fractional Reserve Banking i et frit samfund

På et frit markedet i et frit samfund, er jeg slet ikke i tvivl om, at markedet selv ville regulere private banker langt mere effektivt.

Jeg er tillige heller ikke i tvivl om, at centralbanker slet ikke ville eksistere på et frit marked. Private borgere, organisationer og virksomheder ville i stedet selv bestemme, hvad de ville bruge som penge – guld, sølv, Bitcoins eller noget helt tredje.

Fractional Reserve Banking ville på et frit marked blive reduceret markant, for forbrugerne og virksomhederne ville nu selv have ansvaret for, at sætte sig grundigt ind i valget af deres private bank. Hvor store reserver ligger banken inde med, og hvor forsigtigt og konservativt er bankens udlånspolitik?

Og de private banker ville yderligere blive tvunget til at drive bank meget mere sikkert og konservativt. For der står ikke længere stater og centralbanker klar med massiv bailout af grådige banker i form af garantifonde, skatteydernes penge eller billige lån af nyskabte digitale penge direkte fra centralbankens digitale seddelpresse.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

12 − 11 =

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.