Faldende priser – er det godt eller dårligt?

Man kan af og til læse artikler i main stream medier, der har modsatrettede opfattelser af om prisfald er godt eller dårligt for en økonomi.

• Når prisfald er dårligt for en økonomi, så er der eksempelvis i Finans.dk d. 29. august 2014 tale om at: Deflation kan være det rene gift for økonomien.
• Når prisfald er godt for en økonomi, så er der eksempelvis i Politiken.dk d. 24. december 2014 tale om at: Lav oliepris luner i kulden og stimulerer væksten i EU.

Copyright: Image ID: 22106327 / 123RF Stock Photo

Hvad betyder deflation og inflation

Men inden vi kigger nærmere på, hvad prisfald kan gøre ved en økonomi, så lad os få nogle definitioner for ordene inflation og deflation, de de ofte benyttes i artikler, der omhandler generelle prisstigninger og -fald i en økonomi.

Egentlig er det ikke korrekt at bruge ordene inflation og deflation for prisstigninger henholdvis prisfald, for de betyder faktisk en forøgelse henholdsvis en nedsættelse af mængden af valuta/penge, der er i omløb i en økonomi. Ofte har det så den afledte effekt, at en stigning i mængden af valuta – der er i omløb i en økonomi – over tid får priserne til at stige. Og tilsvarende har det ofte den omvendte afledte effekt, at en nedsættelse af mængden af valuta – der er i omløb i en økonomi – over tid får priserne til at falde. Når der i artikler skrives om inflation og deflation, så menes der som regel prisstigninger henholdsvis prisfald, hvilket også er tilfældet for artiklen fra Finans.dk, der linkes til ovenfor.

Andre faktorer der kan påvirke prisudviklingen

Men en stigning eller en nedsættelse af mængden af valuta – der er i omløb i en økonomi – behøver ikke autmatisk at medføre prisstigninger helholdsvis prisfald.

Valutaens omsætningshastighed

En valutas omsætningshastighed siger noget om aktivitesniveauet for en økonomi, for det er et tal, der fortæller, hvor hurtigt valuta cirkulerer (skifter hænder) i en økonomi.

Hvis eksempelvis en økonomi oplever en meget lav/faldende omsætningshastighed, for den valuta der primært benyttes i økonomien. Samtidig med at den centralbank, der har monopol på at udstede den pågældende valuta, har sat den fysisk og digitale seddelpresse på overarbejde. Så vil den lave/faldende omsætningshastighed for valutaen kunne udligne/nedsætte den afledte effekt af, at centralbanken øger valutamængden, der er i omløb.

Hvis en valutas omsætningshastighed i en priode falder til det halve, det vil sige, at valutaen kun cirkulerer halvt så hurtigt som tidligere, ja så kan det nærmest udligne effekten af, at en centralbank i samme periode fordobler mængden af valuta, der er i omløb.

Produktivtet og produktionsniveau

Hvis en økonomi i stedet har en nogenlunde konstant mængde af valuta i omløb samtidig med at produktiviteten stiger og mængden af produkter og services stiger, så vil det kunne medføre faldende priser på grund af en forøgelse af valutaens købekraft. Den slags prisfald kaldes også sekulære eller moderate prisfald.

Betyder prisfald at vi udsætter forbrug og investeringer?

Mange økonomer argumenterer for, at for at en økonomi kun kan opnå vækst, hvis den har konstant og svagt stigende priser og gerne i nærheden af ca. 2% om året. Årsagen er, som det også nævnes i ovennævnte artikel fra Finans.dk, citat: “Deflation kan være det rene gift for økonomien, da forventning om faldende priser kan få forbrugere og virksomheder til at udskyde forbrug og investeringer i det uendelige“.

Dette argument holder dog slet ikke, at priserne falder, er ikke slet ikke ensbetydende med, at forbrugerne udsætter deres forbrug, ej heller at virksomheder udsætter deres investeringer. For her ser man helt bort fra, at forbrugere ikke kun har en prispræference, de har i lige så høj grad en tidspræference.

• Hvis priserne på mad og drikke falder, så betyder det ikke at vi udsætter vores indkøb af mad- og drikkevarer og i stedet vælger at gå sultne og tørstige i seng.
• Hvis vi oplever priserne på råolie falder (som vi gøre i skrivende stund) og det får den afledte effekt, at prisen på benzin og diesel falder, så betyder det ikke, at vi udsætter vores køb af brændstof til vores biler og venter med at køre på arbejde til engang ude i fremtiden.
• Vi oplever også, at folk udskifter deres fjernsyn, laptops, tablets og ikke mindst smart phones, lang tid før de reelt er udtjent. Vi har nemlig som forbrugere ofte en tidspræference, der gør, at vi gerne vil have eksempelvis den sidste nye smart phone, fordi den eksempelvis er større og/eller kan mere.
• I juletiden køber hovedparten af danskerne julegaver og ofte til en pris, som er langt højere end den pris, varen nedsættes til, når udsalget starter kort efter jul.
• Selv mennesker, der ikke umiddelbart har råd til at købe større ting, eksempelvis nye møbler til stuen, og som vil kunne spare mange penge ved at spare op og betale for møblerne kontant ude i fremtiden. De har også en tidspræference, og foretrækker i stedet at kunne købe møblerne til deres stue nu og her ved at optage et forbrugslån, selvom de dermed både skal betale møblernes pris plus renterne på forbrugslånet.

Generelt er prisfald på varer og tjenster godt for både virksomheder og for forbrugere i en økonomi. Ikke mindst når prisfald sker på grund af stigninger i produktiviteten, der sænker virksomhedernes omkostninger. Så kan virksomheder sænke priserne på deres varer og tjenester, sælge mere og dermed tjene mere. Prisfald er også godt, når de sker på grund af, at den samlede produktion af varer og tjenster stiger, uden at mængden af valuta i omløb ændrer sig eller i det mindste, at mænden af valuta i omløb stiger langsommere, end produktionen af varer og tjenester gør. Det medfører nemlig, at købekraften af den enkelte forbrugers løn stiger. Når priser falder på bestemte varer og tjenester, så betyder det også, at forbrugere ikke behøver at bruge samme andel af deres rådighedsbeløb til køb heraf. Hvorfor der pludselig er plads i rådgihedsbeløbet til enten opsparing eller til at øge forbruget af andre varer og tjenester.

Og i sådan en økonomi vil virksomheder ikke udsætte deres investeringer, bare fordi priserne falder. Tværtimod vil de løbende investere for at fastholde produktiviteten og konkurrencevnen i forhold til konkurrenterne, og de har selv stor glæde af, at de får mere ud af købekraften af det beløb, som de investerer for.

Kort om deflationær spiral

Når der tales om en deflationær spiral, så er dette en voldsom nedsættelse af mængden af valuta i omløb på grund af voldsom økonomisk depression, som man blandt andet så under den store depression i 1930’erne. Det er imidlertid ikke nedsættelsen af mænden af valuta i omløb, der er årsagen til den økonomiske nedtur, det er i stedet helt andre faktorer. De primære årsager til voldsomme økonomiske nedture – såsom den store depression i 1930’erne, perioden med stagflation i 1970’erne i blandt andet USA, .com boblen i 2000 og bolig-boblen i 2008 – skyldes i stedet planøkonomi i form af stater og regeringers manipulation af økonomien med økonomiske stimuli pakker, samt centralbankers manipulation med både mængden af valuta i omløb samt ikke mindst deres kunstige og planøkonomiske fastsættelse af renten på kredit. Dette fænomen er dog et emne der ikke skal uddybet nærmere her, men som i stedet fortjener sit helt eget blogindlæg.