Er centralbanker et pyramidespil?

Før man kan svare på, om en centralbank såsom vores egen Nationalbank er et pyramidespil, så må man først have helt styr på:

• Hvad er et pyramide spil?
• Hvordan fungerer en centralbank?

Interview med Michaek Kastis fra “De Nye Penge” om Centralbanker

Hvad er pyramidespil?

Pyramidespil er et bedragerisk investeringsforetagende, hvor personen eller organisationen bag lover investorerne et højt afkast og en meget lav risiko. Det lyder naturligvis for godt til at være sandt, og det er naturligvis fordi det er tilfældet. Den måde et pyramidespil fungerer, er, at afkastet på investeringen – som udbetales til ophavspersonerne samt de første investorer – sker via indbetalinger fra de investorer, som er længere nede i hierarkiet. Alt sammen for at skabe en illusion om, at der er et reelt og økonomisk velfunderet investeringsforetagende. Pyramidespil kræver imidlertid, at der hele tiden skaffes flere og flere investorer for at holde systemet kørende. Derudover forsøger man også at få ældre investorer til at “geninvestere” deres afkast i pyramidespillet. Det der typisk får Pyramidspil til at kollapse, er at nogen af ophavsmændende taler over sig eller at alt for mange investorer pludselig forlanger at få deres investeringer udbetalt.

Copyright: Image ID: 14631546 / 123RF Stock Photo

Pyramidespil kaldes på engelsk for Ponzi-scheme

På engelsk kaldes pyramidespil også for Ponzi-schemes, efter Charles Ponzi. Han var oprindeligt fra Italien, og rejste på et tidspunkt i sit liv til USA og Canada, hvor han var involveret i mange forskellige kriminelle aktiviteter og sad i fængsel i flere omgange. I 1920 opholder han sig i USA, hvor han forsøger sig som annoncehaj, og prøver at sælge annoncer i fiktive/ukendte kataloger. I den forbindelse modtager han et brev fra Spanien, med en forespørgsel på hans annoncehajsforetagende, og hvor afsenderen i Spanien gerne ville have, at Charles Ponzi sendte et eksemplar af sine fupkataloger til Spanien. For at Charles Ponzi ikke skulle have omkostninger ved at sende et katalog retur til Spanien, så havde afsenderen vedlagt en international svarkupon i brevet. Det var en måde, hvorpå man som afsender kunne forudbetale for portoen, således at modtager kunne svare tilbage, uden selv at skulle betale for portoen. I nogle tilfælde var en international svarkupon udstedt med en pålydende værdi, som var højere end det portobeløb, der var nødvendigt for at sende et svar retur. Det betød, at man derefter stod med ekstra frimærker i hånden, som man kunne sælge.

Charles Ponzi oprettede nu et pyramidespil, hvor han fortalte investorer, at han havde agenter i blandt andet Italien, som her opkøbte internationale svarkuponer, og sendte dem til USA, hvor de blev vekslet til amerikanske frimærker, som bagefter blev solgt med en god fortjeneste. Charles Ponzi påstod at fortjenesten ved at investere i disse internationale svarkuponer var 400%. Inden Charles Ponzi’s pyramidespil til sidst kollapser, så ender han med at have snydt sig til millioner af dollars fra mere end 17.000 amerikanere, som endte med at lade sig franarre hele eller store dele af deres formue.

Pyramidspil forkommer også i dag, eksempelvis Bernie Madoff sagen.

Hvordan fungerer en centralbank?

Lad os se på hvordan centralbanker såsom Danmarks Nationalbank, Den Europæiske Centralbank (ECB) og USAs centralbank Federal Reserve (FED) fungerer.

Monopoliseret og gældsbaseret monetært system

Så vidt jeg er orienteret, så er alle vestligt orienterede centralbanker baseret på et monopoliseret (FIAT) og gældsbaseret monetært system. At vores monetære system er gældsbaseret betyder:

• At enhver valutaenhed, der sættes omløb, oprindeligt bliver skabt som gæld
• Når gælden skal afbetales, så indeholder afbetalingen både afdraget plus en rente

Når man sætter den aller første valuta i omløb – overhovedet – eksempelvis kr. 1.000, så skabes disse kr. 1.000 som et lån/gæld, der senere skal tilbagebetales til Nationalbanken igen, med eksempelvis 5% i rente.

Så der skal både fremskaffes

• kr. 1.000 til at betale gælden tilbage og
• ikke-eksisterende kroner til at tilbagebetale renterne på gælden

Dette er meget vigtigt at holde sig for øje, for det er den vitale konstruktionsfejl, som vores FIAT gældsbaserede monetære systemer har – herunder danske kroner, Euro, US$, Yuan, Rubler og Yen – den valuta der skal bruges til at betale renterne på et lån fra en centralbank tilbage – findes ikke. Så renterne hertil skal – også lånes i form af gæld – og sættes i omløb.

Her er et eksempel på at sætte de første kr. 1.000 i omløb

• Lån = ny valuta i omløb: kr. 1.000
• Rentesats for lån i centralbanken per år: 5.00%
• Afdrag per år: kr 250.00

	Restgæld (Kr.)	Rente (Kr.)	Gæld + rente (Kr.)	Afdrag (Kr.)	Restgæld (Kr.)
Skabt i centralbank og udlånt	1.000,00	50,00	1.050,00	250,00	800,00
Årligt afdrag	800,00	40,00	840,00	250,00	590,00
Årligt afdrag	590,00	29,50	560,50	250,00	310,50
Årligt afdrag	310,50	15,53	294,98	250,00	44,98
Årligt afdrag	44,98	2,25	42,73	42,73	0,00
Total		137,27

Her løber der over 5 år renter på for kr. 137,27 og de eksisterer ikke. Renterne skal derfor, som tidligere nævnt, også lånes og sættes i omløb.

Og når den oprindelige gæld på kr. 1.000 er tilbagebetalt til centralbanken, så bliver de elimineret og forsvinder helt ud af omløb. Så for at sætte nye kroner i omløb – som erstatning for de kroner, som elimineres ved tilbagebetaling af gamle lån – skal nye udlån fra centralbanken hertil hele tiden finde sted.

Det er et matematisk system, der ikke kan gå op, men som til sidst vil kollapse på grund af en gigantisk og ubetalelig gæld. Hvis man hele tiden skal optage nye lån for at kunne betale for gamle lån + renter, så vil man hele tiden skulle låne mere og mere og mere og mere fordi gælden og rentebyrden stødt og roligt vokser og vokser.

Simulation af centralbank med gældsbaseret monetært system

For at vise det i praksis, så har jeg kodet et script, der simulerer, hvordan en centralbank med et gældsbaseret monetært system fungerer. Og du har her mulighed for selv at ændre på tallene og se hvordan den ubetalelige gæld vokser og vokser.

• Klik på linket for at prøve: Centralbank Simulator

Selv om et gældsbaseret monetært system er et matematisk system, der ikke kan gå op, men som til sidst vil kollapse på grund af en gigantisk og ubetalelig gæld. Så kan det dog leve i årtier, og årsagen er, at det kun er en mindre del af den samlede mængde valuta, der er i omløb, som skabes af centralbanker. I USA er det eksempelvis sådan, at landets centralbank Federal Reserve kun skaber ca. ca. 6-8% af den samlede mængde valuta, der er i omløb. Resten skabes som udlån (gæld) i private banker via Fractonal Reserve Banking.

Hvad ligger der bag centralbankers udlån?

Centralbanker behøver ikke vente på, at stater eller store private banker kommer og låner valuta fra dem. De kan selv gå ud i markedet og opkøbe finansielle produkter, der i sig selv er baseret på gæld/kredit og som i mange tilfælde vil indeholde en rentebetaling. Eksempelvis:

• Statsobligationer
• Realkredit obligationer
• Virksomheds obligationer
• Andre centralbankers valutaer

Hvordan kan centralbanker sammenlignes med pyramidespil?

Et pyramidespil kræver, at der hele tiden kan lokkes nye investorer til, for at holde det et bedrageriske investeringsforetagende kørende. Og de eneste som reelt tjener penge på pyramidespillet er de oprindelige initiativtagere, som sidder i toppen af pyramiden.

Det samme gælder for centralbanker med et gældsbaseret monetært system, for som simulatoren jeg linker til ovenfor tydeligt viser, så kræver systemet, at der hele tiden lånes mere og mere valuta for at holde valutamængden oppe og holde systemet kørende. Og den instans der med størst sandsynlighed ender med gerne at ville låne mere og mere og mere – for at holde både sig selv og det gældsbaserede monetære system kørende – er staten.

Det er en stor fordel for staten og politikerne at kunne låne af en centralbank – måske endda til en lav rente. Staten har mulighed for billigt at kunne låne af fremtiden og dermed nu og her forbruge langt mere end man hiver ind i for af skatter, moms og afgifter. Og det gør det langt lettere for politikere at kunne blive genvalgt, for nu kan de love meget mere velfærd til vælgerne, for prisen herfor er ikke stigende skatter, moms og afgifter, som nu og her rammer vælgerne. Gælden + renter skal i stedet betales tilbage af unge, børn og udfødte generationer. En del af statsgælden betales også indirekte i form af eventuelt afledt prisinflation, da den løbende vil udhule statens gæld.

Store banker har også ofte store fordele ved centralbanker, for de har typisk særlige privilegier i form af at måtte låne direkte fra centralbanken og måske endda til en kunstig lav rente.

Hvis den valuta, der udlånes, ikke er eksisterende valutareserver, men er nyskabt digital valuta, så kan den bruges til at investere i eksempelvis statsobligationer, aktier, realkreditobligationer eller andre finansielle instrumenter. På det tidspunkt, hvor denne nye valuta bliver skabt og stillet til rådighed for eksempelvis store banker, så har den endnu ikke været i omløb i den almindelige økonomi, og har derfor ikke kunne medføre eventuelle afledte prisstigninger på alt fra dagligvarer, boliger, energi, råstoffer, aktier til obligationer.

Men hvis bankerne tidligere har foretaget investeringer i eksempelvis aktier, så kan yderligere investeringer i aktiemarkedet med nyskabt digital valuta være med til at skubbe eksempelvis aktiemarkedet yderligere kunstigt i vejret.

Systemet er imidlertid en stor ulempe for den helt almindelige borger, som er den som er placeret nederst i pyramidespillet, for når valutaen når ud i den almindelige økonomi, så er der en stor risiko for, at den ender med at betyde afledte prisstigninger på husleje, forsikringer, brændstof, energi, mad, drikkevarer etc. Og stater har det derudover i dag med at manipulere de officielle tal for prisinflation ned, og det betyder at den almindelige borger ikke løbende har lønstigninger og ikke modtager offentlige ydelser, der følger med udviklingen i den reale prisinflationen. Det kan over tid medføre fald i realindkomsten.

Så til spørgsmålet om centralbanker er et pyramidespil? Så mener jeg helt klart at svaret er JA