Med fare for at stemple mig selv som en tosse så er jeg helt sikker på at USA vil gå bankerot indenfor en overskuelig fremtid og det vil skabe en kæmpekrise der vil skylle ud over hele verden som en tsunami. Læs her hvorfor!
- Austrian Economics – indledning
- Forskellen på Keynesianisme og Austrian Economics
- Video – Ron Paul: Predicts housing bubble 5 years before it burst
- Video – Peter Schiff: Predicts housing bubble
- Video – Peter Schiff: Why the meltdown should have surprised no one
- Video – Dr. Thomas Woods: Austrian Economics – Why It Matters
- Video – Mark Thornton: Austrian Economics versus Mainstream Economics
- Grundelementerne i Austrian Economics
- Kunstigt lave renter og regeringsgarantier startede boligboblen i USA
- Wall Street og manglende kreditvurdering
- Regering og FED sørger for bail out Fannie Mae, Freddie Mac og AIG
- USA er i dag konkurs
- USA er på vej imod den økonomiske afgrund
- Barack Obama eller Mitt Romney er lig status quo
- Økonomisk tsunami på vej
Som du sikkert ved så følger jeg meget med i politik og jeg var meget engageret i den seneste valgkamp (2011) hvor LA fik et kanonvalg. Blå blok tabte desværre magten og frustrationen over valgresultatet og den måde S+SF tillod sig at lyve overfor vælgerne for at få magten, gjorde, at jeg lagde en dæmper på politikken en stund.
Men starten af primærvalgene i USA hvor republikanerne jo skal vælge en ny præsidentkandidat fik tændt op under politikken igen, ikke mindst efter at have set og hørt kandidaten Ron Paul tale om frihed, at USA skal gøre noget alvorligt ved deres alvorlige økonomiske problemer samt – hvordan!
Ron Paul tilhører den gruppe af politikere der ønsker et frit marked efter de principper der gør sig gældende indenfor den økonomiske tankegang der hedder ‘Austrian Economics‘.
Austrian Economics – indledning
Austrian Economics har ikke noget med landet Østrigs økonomi at gøre, men relaterer sig i stedet til at mange af de førende økonomer indenfor denne økonomiske tankegang kom fra Østrig, herunder Ludwid von Mises. Austrian Economics er faktisk den ældste skole indenfor økonomisk tankegang, men den har desværre ikke vundet megen udbredelse til undervisningsverdenen og heller ikke videre til politikerne og de økonomer der er rådgivere for vores politikere. Der er tusinder af mainstream økonomer, som lægger sig stærkt op ad Keynes økonomiske tankegang (Keynes er navnet på den britiske økonom John Maynard Keynes), for hver gang du har en enkelt Austrian økonom. Men Austrian Economics får større og større tilslutning, ikke mindst fra nye unge økonomer og årsagen hertil skal nok findes i finanskrisen og at flere Austrian økonomer forudsage at vi ville få en boligboble i USA mange år før den indtræf mens 99,999% af alle mainstream/Keynes økonomer ikke opdagede noget som helst. Dertil kommer at Austrian Economics vist anses for at være “politisk ukorrekt” i undervisningssektoren samt i mainstrem medier og dermed ikke kommer til orde. Heldigvis har ting som Internettet og YouTube gjort, at Austrian Economics har været i stand til at gå bagom disse blokeringer og nå ud til mange flere mennesker.
Forskellen på Keynesianisme og Austrian Economics
Forskellen på Keynesianisme og Austrian Economics er:
- at Keynes siger at markedet hele tiden er i ubalance og skal reguleres fra politisk side og dette skal ske via et samarbejde imellem regering og centralbank.
- Austrian Economics siger i stedet at politikerne skal holde sig helt væk fra markedet og lade den regulere sig selv.
Noget af det der slog mig, da jeg begyndte at læse om Austrian Economics og lytte til nogle af de førende økonomer og forretningsfolk indenfor området såsom Mark Thornton, Thomas Woods og Peter Schiff, var, at Austrian økonomer har været i stand til at se og advare om alle de store økonomiske bobler fra 1928 og frem. Ludwig von Mises udgav en bog i 1928 der forudså den store depression i USA i 1930’erne, og senest har eksempelvis Ron Paul og Peter Schiff været ude og advare tilbage i 2003 om at vi stod overfor en boligboble.
Ron Paul: Predicts housing bubble 5 years before it burst
http://www.youtube.com/embed/mnuoHx9BINc
Peter Schiff: Predicts housing bubble
http://www.youtube.com/embed/2I0QN-FYkpw
Peter Schiff: Why the meltdown should have surprised no one
http://www.youtube.com/embed/EgMclXX5msc
Dr. Thomas Woods: Austrian Economics – Why It Matters
http://www.youtube.com/embed/Z7-LbLO5NPg
Mark Thornton: Austrian Economics versus Mainstream Economics
http://www.youtube.com/embed/6e_8H7E3cTo
- Hvordan kan det være at inden andre førende mainstream økonomer kunne se det?
- Hvordan kan det være at vi ikke tager ved lære men i steder gentager disse bobler gang på gang?
- Hvordan kan det være at vores politikere bliver ved med at følge mainstream økonomernes råd når nu de fører til krise efter krise?
Grundelementerne i Austrian Economics
Grundelementerne i Austrian Economics er:
- Kapitalisme på et – frit – marked skaber den største frihed og velstand for mennesker
- Vi kan ikke forudsige hvordan markedet udvikler sig, så vi skal ikke forsøge at gætte os til hvordan markedet ser ud i fremtiden, men vi skal forstå og acceptere markedets spilleregler
- Ingen politikere, regering eller centralbank må blande sig i markedet, for den bedste til at regulere markedet er markedet selv
- En centralbank må ikke kunne trykke penge som de har lyst ej heller fastsætte en udlånsrente som de har lyst. Mængden af penge i et samfund skal kunne understøttes af guld eller lignende.
- Statens budget skal være i balance
- En af de vigtigste varer i et frit marked er penge, fordi de bruges som afregning imellem en køber og en sælger, og den “værdi” penge har, er den rente, som den kan indbringe.
Nu kommer vi til kernen af Austrian Economics: Renten skal – alene – fastsættes af markedet. Hvis en bank vil tiltrække kapital må det give indlåneren en konkurrencedygtig rente for de penge som indlåneren sætter ind i banken. En låner skal til gengæld betale en rente for de penge som banken udlåner. Det ENESTE som en bank kan udlåne er de penge, som de har fået stillet til rådighed fra indlånere, de må ikke kunne opnå billge lån fra en centralbank til en kunstig lav rente – eksempelvis ved at regeringen har lånt pengene i udlandet eller centralbanken selv har har trykt dem til lejligheden. Det betyder, at hvis virksomheder og iværksættere ønsker at investere i boligmarkedet, fordi de kan se et godt marked her, så vil behovet for låntagning stige, men det vil manglen på penge også, og det vil få renten til at stige og til sidst vil den være så høj, at det ikke længere kan betale sig at investere mere i boligmarkedet. På den måde regulerer markedet sig selv og forebygger selv økonomiske bobler. Det har også den fordel at markedet sørger for at arbejdskraft og kapital bliver flyttet fra ikke produktive områder til andre eller nye produktive brancher/områder/markeder.
Det har den konsekvens, at når vi er i en regulering fra en overophedning mod en normalisering og en reallokering af samfundets resourcer i form af kapital (penge/bygninger/maskiner/viden) og arbejdskraft, så kan vi opleve en stigning i arbejdsløsheden og det må vi leve med indtil økonomien bedres igen.
Hvad er det så, der i en traditionel mainstream Keynes/planlægningsøkonomiske økonomi skaber bobleøkonomi? Det er primært på grund af politikernes og centralbankernes indblanding i markedet i de situationer, hvor markedet er midt i en regulering, og hvor der i en periode er brug for mindre aktivitet i form af færre udlån til investeringer/forbrug og ligeledes hvor der er brug for en større opsparing. I den situation tror mainstream/Keynes økonomer at man kunstigt skal sparke gang i markedet igen ved at regeringen forbruger mere end den tjener, at regeringen fremrykker offentlige investeringer og at centralbanken sørger for at stille tilstrækkeligt med penge til rådighed for markedet og til en kunstigt lav rente – en rente som er langt under den rente, som markedet selv ville finde frem til. Når man gør det, så giver man markedet bind for øjnene, for så kan markedet ikke se signalerne om at vi har brug for lavere aktivitet og en reallokering af kapital og arbejdskraft, i stedet så siger politikerne og centralbankerne til markedet at festen endelig skal fortsætte ved at øge sine egne aktiviteter og ved at stille rigeligt med billig kapital til rådighed – det skaber bobleøkonomi.
Kunstigt lave renter og regeringsgarantier startede boligboblen i USA
Det skete blandt andet efter .com boblen sprang i 2000, her sænkede den amerikanske centralbank udlånsrenten markant for at holde gang i markedet i stedet for at lade markedet regulere sig selv og absorbere de store tab. Alle disse billige penge fandt vej til boligmarkedet og amerikanerne oplevede store årlige stigninger i huspriserne. Vi oplevede det samme her i Danmark, uden tvivl sat igang af at den daværende borgerlige regering som indførte de afdragsfrie lån i 2003. Det var som om vi var i en helt ny æra, ingen troede at priserne på fast ejendom kunne falde, de kunne måske få en lavere stigningstakt, men falde det kunne de ikke. Boblen bliver imidlertid endnu større fordi Geroge Bush (senior) tilbage i 1990’erne fik gennemført en lov der tilsigter de to store realkreditinstitutter i USA, Fannie Mae og Freddie Mac, til også at tilbyde huslån til personer med lav- og mellemindkomster – dog til en højere rente på grund af den øgede risiko og hvor den amerikanske stat garanterer for ca. halvdelen af lånet. Det er lån til personer som normalt ikke ville få sådanne lån – fordi de ikke har råd til dem. Det bliver så ikke bedre af at Bill Clintons administration sætter yderligere politisk pres på Fannie Mae for at få dem til at yde endnu flere sådanne lån. Centralbanken blander sig i markedet og yder billige lån til en lav rente for at holde gang i økonomien og regeringen sørger for at stille garanti for risikable lån i boligmarkedet. Det åbner op for spekulation for nu ved Fannie Mae og Freddi Mac at de med disse garantier altid vil blive reddet på målstregen af den amerikanske regering hvis de skulle risikere at falde.
Wall Street og manglende kreditvurdering
Spekulationen i boligmarkedet opstod ved, at man formåede at skabe en slags garantier, der i markedet blev opfattet til at have samme værdi og troværdighed, som den garanti der stilles af den amerikanske stat (via skatteyderne). Man gjorde så det at man lavede nogle pakker hvor man blandede højrisikolån sammen med med lavrisikolån således at andelen af højrisiko var lav og tilbød så disse lån til markedet og som blev købt af investorer over hele verden. Disse lånepakker får i visse tilfælde helt op til AAA i kreditvurderingerne. Man gav endog markedet yderligere sikkerhed ved at der blev tegnet forsikringer for disse lån, således at hvis låntager ikke kunne betale, så var den ene halvdel garanteret af staten og den anden halvdel garanteret via en forsikring. Mange af disse forsikringer blev købt af AIG (American International Group) som er en af verdens største forsikringsselskaber.
Kravene til at opnå disse boliglån bliver mindre og mindre og mange lån bliver solgt af mellemhandlere som ikke har nogen direkte forbindelse til bankerne, men som tjener en provision hver gang de sælger et lån.
Regering og FED sørger for bail out Fannie Mae, Freddie Mac og AIG
Som vi alle ved så sprang boligboblen i USA i 2008 og betød af Fannie Mae og Freddie Mac gik konkurs og senere spredte krisen sig også til AIG som også var ved at gå konkurs. I stedet for at lade disse institutioner falde og lade hele verdensmarkedet gennemleve den krise vi er nødt til at have, så gik regeringen og centralbanken igen ind og regulerede i markedet ved at nationalisere Fannie Mae og Freddie Mac og senere fik AIG en kæmpe saltvandsindsprøjtning af centralbanken, så de havde kapital til at undgå at gå konkurs. Markedet var stadigvæk frosset til og ingen ville låne hinanden penge og derfor gik staten i samarbejde med centralbanken ind og nærmest tvang alle de store banker i USA til at modtage kæmpelån fra centralbanken, så de kunne sætte gang i långivningen igen. Man redder altså store og usunde firmaer fra at gå konkurs, og man sender et signal til markedet om at grådighed og spekulation er iorden, ingen behøver at frygte at gå konkurs.
Det er imidlertid denne frygt for at kunne gå konkurs og miste ALT, der gør, at grådighed begrænses og at markedets aktører ikke løber for store risici.
USA er i dag konkurs
USA er i dag konkurs og bliver kun holdt i live fordi ingen tror at USA kan gå konkurs, ligesom ingen troede at priserne kunne falde på boligmarkedet. Pengene til at videreføre USAs bobleøkonomi kommer fra udlandet, især fra Kina, som køber USAs statsobligationer til en lav rente, og fra deres egen centralbank Federal Reserve (FED) som direkt opkøber USAs egne statsobligationer og det er ofte med nytrykte penge.
Men det kan ikke blive ved, ingen kan blive ved med at låne og låne og låne til forbrug og aldrig betale af på sin gæld.
Hvis USA genvælger Barack Obama eller vælger Mitt Romney som præsident, så er det status quo og så vil USA igen prøve at redde sig selv ved hele tiden at regulere og stimulere markedet for på den måde at skabe ny vækst, der så kan skabe nye investeringer og nye arbejdspladser. Men ved at gøre det begår de den kæmpefejl, at de puster endnu mere luft ind i den bobleøkonomi de i forvejen er lige midt i. Det eneste der har en smule chance for at redde USA, er, hvis amerikanerne vælger Ron Paul som præsident for han er den eneste af kandidaterne der er tilhænger af Austrian Economics og som ved at Keynesianisme og mainstream økonomi ikke virker. Han er den eneste der vil lave markante alvorlige besparelser på hele USAs statsbudget og gøre noget seriøst ved deres kæmpegæld. Han er den eneste som vil stoppe reguleringen af markedet og i stedet lade markedet regulere sig selv. Han er den eneste der kan se at US$ står til at miste sin værdi og sin status som verdensvaluta. Men det kræver naturligvis at han kan få kongressen og senatet til at samarbejde med ham. Hvis Ron Paul bliver præsident i USA, så vil USA stadigvæk få en krise uanset om han kan få sin politik gennemført eller ej. Hvis han får lov til at lade markedet regulere sig selv, så vil markedet selv sprænge hul på ballonen og vi får den krise vi har brug for at komme igennem. Hvis han ikke får lov så er humlen at de så bare udsætter krisen og så slår den bare endnu hårdere når den kommer.
USA er på vej imod den økonomiske afgrund
Hvis USA ikke sadler om men fortsætter som nu, så er de ikke bare på vej mod en krise, så er de på vej mod den økonomiske afgrund:
- USA har en gæld der nærmer sig 100% af BNP
- USA har et kæmpeunderskud på statens budget og Obama sørger for at underskuddet er rekordstort
- USA har enorme udgifter til deres milletære kampagner efter de gik ind i Irak og Afghanistan og disse udgifter er aldrig blevet bakket op af skatteindtægter eller besparelser andre steder
- USA har et kæmestort og årelangt underskud på deres handelsbalance
- De amerikanske borgere har selv en stor gæld
- USA skal bruge mange af de penge de låner alene til at dække renterne af deres enorme gæld, de betaler gæld med gæld.
Barack Obama eller Mitt Romney er lig status quo
Min spådom er at USA vælger Barack Obama eller Mitt Romney som præsident og det er lig status quo for amerikansk økonomi. Indenfor en overskuelig fremtid tidspunkt mister verden troen på USAs økonomi, kineserne er allerede begyndt på det, de køber ikke længere USAs statsobligationer i samme takt som før, Eurozonen har ikke penge til at hjælpe USA for de har travlt med at begå samme fejl ved at sammensætte en kæmpe stor lånepakke som skal stilles til rådighed til alle de gældsplagede lande i EU. Efterhånden som den udenlandske långivning til USA bliver mindre og mindre så bliver USA nødt til at hæve renten på deres statsobligationer for at kompensere for den øgede risiko og det belaster bare deres økonomi endnu mere, til sidst kan de ikke betale og så sprænger gældsboblen. Alternativet er at FED sætter turbo under deres fysiske seddelpresse og for skabelsen af nye digital US$ til opkøb af statsobligationer og svare enhver sit, men så risikerer USA at havne i hyperinflation og det er langt værre end et statsbankerot. Ved statsbankerot har borgernes penge fortsat værdi og købekraft, under hyperinflation taber – alle. Det vil naturligvis også betyde at US$ ville miste sin status som verdens valutareserve.
Økonomisk tsunami på vej
Vi er på randen af en ny krise, om den kommer om nogle måneder eller nogle år ved jeg ikke, men den kommer, og når den kommer så vil det ikke være et lille bløb, vi bliver ramt af en kæmpe økonomisk tsunami.
/Grosen Friis
Nu vil jeg ikke kloge mig på om du får ret, hvilke jeg ikke håber 🙂
men sandsynligheden er der, og om ikke andet er det i hvert fald en interessant artikel du har skrevet.
@mrbachmann Tak skal du have, håber jeg åbner nogle øjne og skaber interesse for Austrian Economics og ikke mindst debat om vores økonomi.
/Grosen
Super godt researchet Grosen! Vi går en dyster fremtid i møde. Jeg håber vi kommer ud på den anden side uden for mange krige.
Hej Andreas
Tak for den venlige ord, og jeg ser også meget dystert på fremtiden, omend jeg ikke lader det gå ud over mit humør 🙂
/Grosen
Velskrevet og let forståeligt skrevet indlæg. Desværre.. For det er jo dyster læsning.
Jeg håber som så mange andre, at der ud af det blå kommer en mirakel redning. Men det er svært at se hvor den skulle komme fra.
Hej Andrè
Tak for den venlige ord! Hårdt arbejdt og en omstilling af vores økonomi vil sikkert kunne gøre den mere robust overfor en kommende krise
/Grosen Friis
Super indlæg – stof til eftertanke.
Kan også anbefale “The Inside Job” der kan ses frit på vimeo.
http://vimeo.com/32828077
Hej Denni
Tak for linket, den mangler jeg faktisk at se
/Grosen Friis
Er sådan set enig i din konklusion, men kunne godt tænke mig at vide:
1. Hvor findes der et frit marked og hvordan sikres det?
2. Hvordan skal en centralbank struktures og hvorfor er der behov for en centralbank?
3. Hvorfor skal valuta modsvares af en fysisk størrelse?
4. Vil krav om at valuta skal modsvares af eksempelvis guld ikke være en regulering af markedet?
4. Skal der være krav til kernekapitalen i en bank, eller vil det være at betragte som en regulering af markedet?
Med venlig hilsen,
Jan Kristoffersen
5.
Hej Jan
Tak for din kommentar!
Ad 1) Det tror jeg ikke findes nogen steder
Ad 2) Der er kun behov for en centralbank til at udstede en valuta, ikke andet
Ad 3) At sætte en valuta op imod en fysisk standard som guld fastholder købekraften og forebygger inflation (se evt. mere her http://www.youtube.com/watch?v=beQME8aV2e0)
Ad 4) Nej for der er ingen der forhindrer dig i at betale i guld, det er bare lettere at håndtere pengesedler fremfor guld.
Ad 5) Ja det vil jeg mene er en regulering af markedet, det er op til låntagere og ikke mindst indlånerne at sikre sig at de handler med sunde banker
/Grosen
Ad 2) Der er kun behov for en centralbank til at udstede en valuta, ikke andet
Der er ikke behov for en centralbank!
Panama har ikke nogen centralbank, og klarer sig glimrende.
Indtil 1913 havde USA ingen centralbank og oplevede en utrolig stabil og kraftig vækst. Denne stabilitet sluttede i 1913.
Centralbanker er planøkonomiske monstre, som ender som politikernes pengemaskine.
Må jeg anbefale dig at læse op på “Free banking” som alternativ til centralbanker.
@porcupine Tusind tak for din kommentar, har du et link til mere om “Free banking”? Eller er det det første som dukker op hvis man Googler på det?
/Grosen Friis
Et godt sted at starte kunne være her: http://wiki.mises.org/wiki/Free_banking
Super artikel, jeg har netop afsluttet en længere samtale med en ven om netop dette emne, og vi er enige i langt de fleste af synspunkterne.
Hvordan forbereder du dig på krisen rent lavpraktisk og økonomisk.
@philip Jeg spekulerer stadigvæk på hvad mine pensionsmidler skal investeres i, indtil videre har jeg tænkt mig at få de aktier og obligationer de p.t. står i solgt og så må jeg i tænkeboksen.
/Grosen Friis
Tak for dit svar. Er lidt nysgerrig.
Ad 2. Hvordan skal centralbanken stiftes? Skal den være selvejende? En privat organisation eller statslig organisation? Hvem er den øverste myndighed i banken og hvordan sammensættes den?
Ad. 3 Hvis valutaen sammenkobles til en fysisk enhed, der kun er en begrænset mængde af, vil det sætte et automatisk stop for seddelpressen – der vil kun blive trykt penge svarende til mængden af fysiske enheder. Hvad sker der så? Kan der stadig være økonomisk vækst i verden?
Og mere i relation til sammenkobling til fysisk enhed – hvem skal kontrollere at kravet overholdes? Hvem skal sikre, at der ikke udstedes penge uden dækning?
Og et spørgsmål omkring statens indblanding. Hvad sker der hvis en debitor nægter at betale et lån? Skal staten så blande sig, eller er det også en regulering af markedet? Skulle kreditor bare have set sig lidt bedre for og have undersøgt sin låntager? Skulle han have købt en forsikring? Eller må han bare kræve penge som han nu kan?
Som du måske kan fornemme, er jeg enig i hovedkonklusionerne omkring USA´s bankerot, men jeg er skeptisk overfor dine bud på løsninger.
Med venlig hilsen,
Jan K
@jan
Ad 2) Jeg ved det ikke. Jeg er dog p.t. igang med at læse Austrian økonomen Ludwig von Mises bog, Human Action, jeg vil gætte på at der her er et godt bud på det.
Der er jo visse ting vi skal bruge staten til, beskytte staten og dens borgere med militær og politi, gøre det muligt for borgerne at løse stridigheder via domstolene. Jeg tror faktisk godt at staten kan varetage opgaven med udstedelse af penge, for vi kan med lov sørge for, at de ikke derudover kan blande sig i markedet. Det skal i hvert fald være en aktør, som markedet har tillid til og som er i stand til at lave penge som er vanskelige at kopiere.
Ad 3) Enig i at der er en begrænsning i hvor mange penge man kan udstede hvis man følger en guldstandard, en sølvstandard, en kombination eller benytter lignende ædelmetal.
Men det forhindrer ikke vækst, det er det vi har bankerne til, for så har indlånere og låntagere et sted at mødes, et sted hvor overskud af penge kan blive lånt til dem som har brug herfor til investering i eksempelvis nyt produktionsudstyr.
Penge kan jo nummereres og så kan man jo på den måde have en rimelig god kontrol med udstedelsen. Mon ikke også man gør det i dag?
Hvis en debitor ikke kan betale, så må han/hun gå konkurs og kreditor må acceptere et tab. Det eneste staten skal her er at stille domstole til rådighed for borgerne så de har et sted hvor de fredeligt kan afgøre deres stridigheder.
Det er kun godt vi er uenige for det skaber jo debat og jeg kunne utrolig godt tænke mig at vi i Danmark fik en god debat om de forskellige økonomiske skoler. Så tak for dit bidrag til debatten 🙂
/Grosen Friis
Godt indlæg. Jeg er selv tilhænger af Austrian Economics, og jeg forudsagde også selv boligboblen , flere år før det skete.
Men jeg ser nu ikke så dystert på det hele alligevel. Kina er også lige blevet ramt af en boligboble. Og generelt, så er vi allesammen i det her, sammen, og det gør at markederne regulerer sig selv, globalt, AU style.
Desuden så sker det , når et land går bankerot, at det altså fortsætter med at eksistere, en stor del af deres gæld vil blive afskrevet (da folk alligevel regner med at få dem tilbage, og da alle har fordel i at holde hinanden i live )
Vi skal alle lære af vores grådighed, det er helt sikkert. Men ja det er for sent nu til at leve videre i en boble af ignorance.
Jeg forudser mere en flodbølge af ransagelse, end så meget økonomisk ruin- Jo vel folk vil gå lidt i panik til at starte, men så vågner de næste morgen og finder ud af at de stadig lever, stadig skal bruge varer og services, og at vi alle må hjælpe hinanden.
Så igen, jo det er for sent, men der er absolut en god vej ud af det. Bare vent til nogle flere land går bankerot, så kommer folk og investerer igen. You wanna bet ?
Ps:
Det mest dystre der vil ske, er at mange vil miste deres job, midlertidigt ( vigtigt), og så finder de ud af at de sagtens kan leve uden Iphones, sidste nye biler , sidste nye mode og skal være kreative med madbudgettet. Hvis det er dystert, så ja så er vi blevet så forvænte at vi har glemt hvad dystert betyder.
Hitler er dyster, Stalin er dyster, folk der dør af sult og sygdomme i den 3 verden, fordi vi har travlt med at græde over spildte Iphones .. det er dystert.
Som sagt selvransagelse, det bliver det nye hotte, for dem der vil klare sig.
Gigantiske muligheder vil vise sig, for de optimistiske og kloge iværksættere.
@jimi Tak for dine input, og jeg håber du får ret i at det ikke bliver så voldsomt som jeg går og frygter. Jeg tror også på en langt bedre – og forhåbenligt økonomisk klogere verden – når vi når på den anden side.
/Grosen Friis
Spændende artikel. Jeg nåede kun 1. år af HA før jeg skiftede studium, så jeg har aldrig hørt om Austrian Economics før.
Personligt synes jeg, det er grotesk, at
1) forudsætte en kontinuær vækst. På et tidspunkt kan vi ikke forbruge mere og hvad så?
2) 250 mio. mennesker i USA med deres ufinansierede overforbrug skal diktere, hvordan det går i resten af verden. Jeg synes egentlig, det kunne være fint, at de gik på røven og ville der egentlig ske noget ved det? Vi ville så handle lidt mere med de andre kontinenter.
@ole
Jeg tror ikke at du overhovedet vil blive undervis i Austrian Economics på nogen videregående uddannelse i Danmark (vil dog ikke lægge hovedet på blokken).
Ad 1) Jeg tror at mennesket har et uendeligt behov
Ad 2) Det er skidt at USA har økonomiske problemer, det er skidt hvis nogen lande/befolkninger har økonomiske problemer, det giver jo anledning til sociale problemer og fattigdom. Jeg ved ikke om USA dikterer noget via deres overforbrug, der er jo ingen der er tvunget til at købe deres statsobligationer. Hvis USA går konkurs, ja så vil kapital og arbejdskraft blive reallokeret, og mon ikke det vil betyde at den internationale samhandel ændrer sig.
/Grosen Friis
Hold da op en super artikel..
Jeg kendte ikke til Austrian Economics, men det er helt sikkert noget jeg vil sætte mig ned og læse meget mere om..
God dag, trods de dystre udsigter til fremtiden 🙂
@nicolaj Tak for din kommentar og god dag til dig også. Selvom jeg synes udsigterne er dystre, så er er det jo ikke noget der truer os på livet 🙂
/Grosen Friis
Man fristes til at spørge:
Hvis nogle tilfældige økonomer forudser en krise gennem 20 år med de samme argumenter, er det så et udtryk for, at den ene har ret, og de andre tog fejl, når krisen endelig kommer? På den måde er det jo ren lotto om man bliver afskrevet som en gal mand eller som genial.
Der er folk der forudser alt muligt mærkeligt: Fremtidsforskere, økonomer og filosoffer. Der er altid nogle stykker, der kommer tæt på, og det er så dem man husker. Hvis der var sket det modsatte, så var de pågældende glemt, og så var der nogle andre kloge hoveder der blev hyldet.
Jeg forudså også boligkrisen. Derfor solgte jeg min lejlighed et halvt år før krisen kom (hvilket var et godt valg). Men det gør mig ikke til “østriger”. Jeg mente nemlig, at Fogh skulle regulere økonomien ved ikke at tillade de af markedet efterspurgte afdragsfrie lån. Og at han skulle lave finanspolitiske stramninger i stedet for at lade det hele løbe løbsk. Der var jo nærmest tale om en massepsykose mere end fejl i keynesianismen. Claus Hjort Frederiksen sagde jo, “at de økonomiske lærebøger skulle skrives om”. Men efterfølgende blev vi ramt af samtlige negative konsekvenser som “mainstream”-økonomisk teori forudså.
@mathias Jeg vil i hvert fald mene, at når Austrians siden 1930′erne har været i stand til at se fejl/ubalancer i økonomien og fortælle hvad de vil medføre – før – de sker og hvad der er årsagen til at de sker. Så har Austrians en god forståelse for, hvordan markedet fungerer og det skal vi lytte til og prøve at lære noget af. Hvis regulering af et marked er årsag til bobleøkonomi og efterfølgende kriser, så bør vi overveje ikke have så meget regulering, men mindre regulering.
/Grosen Friis
Hej,
Ron Paul ønsker ikke blot et frit marked, men et meget liberalt samfund uden statslig indgriben i alt for meget.
Han foreslår derfor at nedlægge EPA (Miljøministeriet), undervisningsministeriet etc. Derudover ønsker han at nedlægge FED og at USA går tilbage til en guldstandard. Ron Paul er såvidt jeg ved også imod Fractional Reserve Banking. Hvis det sker kan USA’s deflation i 30’erne går godt hjem og lægge sig.
Det gode ved Austrian Economics er, at enhver kan forstå det, men efter min opfattelse oversimplificerer fund-managere som f.eks. Peter Schiff tingenes tilstand, hvilket gør dem nemmere at forstå for eventuelle kunder naturligvis.
Debatter af denne art bør krydres med videoer af folk som Paul Krugman, Nouriel Roubini og Joseph Stiglitz for at få et mere nuanceret syn på sagen (de har i øvrigt alle tre fået nobelprisen i økonomi)
Hvad angår den amerikanske økonomi er de “liabilities” den amerikanske stat har ifm. Medicaid og Medicare enorme, men det er nok nogle tiltag som kan tilbagerulles gradvist. Tilgengæld er USD verdens de-facto reservevaluta uden nogen åbenlyse alternativer.
USA har samme store fordel som f.eks. England, Danmark og Sverige, at de bare kan trykke flere penge (eller “true” med at gøre det). Om der skabes inflation afhænger af den samlede pengemængde og hastigheden af pengeomsætningen. Husk på, at størstedelen af de penge, der skabes, skabes ude i bankerne (læs: fractional reserve banking) ved tildeling af lån, og er på mange måder en demokratisk proces, hvor privatejede banker vurderer om projekter er værd at tildele lån.
FED kan regulere pengemængden (M3) ved at skrue på reservekrav til bankerne og renten (incitere flere udlån ved at sænke renten) samt ændre vægtningen mellem udstedelse af obligationer med forskellige løbetid. Derudover kan de lave ting som “quantitative easing” når der er optræk til deflation.
Jeg skal dog sige, at jeg principielt set er mod centralbankers opkøb af statsobligationer (læs: Weimarrepublikken)
Private husholdninger i USA, samt deres banker, har en væsentlig lavere gæld, pr. capita indbygger, end den vi har i f.eks. Danmark.
Derudover har man i Amerika en konstant strøm af billig arbejdskraft fra syd og mellemamerika og en fin demografisk udvikling.
Levestandarden i USA, og PPI, er højere i USA end i Europa, inkl. Danmark. Dvs. den gennemsnitlige amerikaner kan spendere flere penge end den gennemsnitlige dansker.
USA bruger flere penge pr. capita til healthcare end vi gør i Danmark. De bruger mange flere penge på militær. USA har verdens førende industri inden for mange højteknologiske områder. De betaler ikke særlig meget i skat.
Hvis de f.eks. prøver at holde en effektiv inflationsrate på 7% om året (CPI, ikke de hedonisk regulerede offentlige tal, men inflationen som den blev målt i 70’erne) vil de på 10 år (72 reglen) have halveret købekraften af dollars. Det kombineret med en reformation af medicaid og medicare bør kunne rede dem ud af ilden.
Jeg tror ikke USA nogensinde går fallit. Som Bill Clinton vist også skriver i sin seneste bog har alle dem, der hidtil har væddet mod USA, tabt.
/ Anders
@anders Kan du ikke fortælle mere om ‘Fractional Reserve Banking’, det begreb kender jeg ikke?
Kan du ikke også fortælle mere om hvordan man kan få inflation til at “betale” for noget af deres gæld uden at verden mister tilliden til Amerikans økonomi og uden at de risikerer at US$ går i hyperinflation.
Vi skal bestemt ikke kun lytte til Peter Schiff, det er også derfor jeg referer til Mark Thornton og Thomas Woods. Har du links til videoer med interviews med Paul Krugman, Nouriel Roubini og Joseph Stiglitz, så vil jeg meget gerne embedde dem i bunden af dette blogindlæg.
Jeg håber meget at USA sadler om og for alvor begynder at reducere deres underskud på statens budget, på handelsbalancen og sænker deres millitærudgifter. De amerikanske husholdninger skal ikke ud og spendere mere, de skal spare mere op, så der er penge til investeringer i fremtiden. Hvis de gør det, så er jeg helt enig i, at der er en chance for, at vi ikke får en kæmpe krise. Men uanset hvad så får vi en krise, bare ikke så voldsom, for når USA sænker sit forbrug, begynder at spare op og betaler af på sin gæld, så sænker det væksten i USA i en lang årrække og det vil smitte af på hele verden.
Derefter skal de lave tiltag der sikrer at deres marked bliver mere frit og uden indblanding fra politikerne og deres centralbank så de kan forebygge at der opstår nye bobleøkonomier i fremtiden.
/Grosen Friis
Interessant artikel, og god research. Har ikke set filmene, og kan ikke argumentere med samme henvisning til fact. Dog er der alligevel en enkelt ting som “forstyrrer” mig lidt ved din tese. Jeg syntes din teori “skyder sig selv i foden” Fremtidens økonomi og situation kan jo netop som du argumenterer for, ikke forudses – og det at Austrian Economics har tolket rigtigt på en række hændelser (som 1000 andre økonomer og vismænd påpeget af Mathias) betyder ikke, at de gør det næste gang.
I en fri verden ville markedet sikkert kunne hele sig selv. Men man skal ikke undervurdere USA’s forståelse og behov for magt og kontrol – og jeg har personligt svært ved at se dem give slip på den, og erklære sig selv fallit – nu – såvel som om 20 år. Der er en grund til at USA er blevet en supermagt, og det medfører en evne til at påvirke verdensøkonomien i deres favør og ud fra devisen – by any means necessary.
En mere “coachende” note som jeg selv er tilhænger af, er at hvis alle sætter sig ned og fokuserer på at vente på tsunami-krisen – så kommer den. Hvis man fokuserer på at investere med hjertet, fremfor profit for øje, og i det hele taget tænker proaktivt i løsninger og innovation – så opstår der løsninger og nye situationer. Det er i hvert fald min erfaring, og den er baseret på daglig dialog med CEO i flere kæder og organisationer der – trods krisen – vækster bedre end nogensinde før, fordi de fokuserer på vækst og løsninger – og ikke krise (situationen her er selvfølgelig groft simplificeret) 🙂
Anyway – tak for tankevækkende teori og information.
@markus Nej enig, det er ikke sikkert de gætter rigtigt næste gang. Men jeg er ikke i tvivl om, at Austrian Economics har en bedre forståelse for, hvordan markedet fungerer og dermed hvordan vi skal indrette os, så vi får rigdom og velstand ud af et frit marked.
Money talks, det hjælper ikke at have ambitioner om magt hvis ikke man har en økonomi der kan finansiere det og USAs økonomi har det rigtig skidt. Hvis USA ender med ikke at kunne betale sine kreditorer, så er de fallit uanset om de vil erkende det eller ej.
Jeg er enig i det sidste du skriver, vi skal ikke bare sidde og vente på at krisen kommer, vi skal arbejde hårdt og gøre alt for at gardere os imod den 🙂
/Grosen Friis
Kære alle
Tusind tak for jeres kommentarer og bidrag! Jeg vil lige beklage at I muligvis har fået dobbeltsvar fra mig via e-mail, men det skyldes at jeg flyttede rundt på mine svar så de lå nestede under jeres bidrag og ikke bare i en lang række. Det betød at jeg måtte gentage/flytte mine svar samt slette de gamle og det har sikkert medført støj i jeres inbox og det beklager jeg 🙂
/Grosen Friis
Jeg fik dette link af en af mine cofollowers på Twitter @JensenJan hvor Jørgen Ørstrøm Møller analyserer på USAs økonomi og siger de går bankerot inden 2020:
http://www.dr.dk/DR2/Danskernes+akademi/Oekonomi_Ledelse/VL_Doegn_2011/20110127222058.htm
/Grosen Friis
Der skal ikke den store matematiker til at regne ud, at hele verden før eller senere hen vil gå konkurs, når FED og alle nationalbanker er private firmaer, som skal tjene penge på at låne penge ud til de nationale regeringer og banker.
Regnestykket er meget simpelt, og det hele handler blot om, hvornår beløbene bliver så store, at renteudgifterne dræber systemet…
Hej Morten
Tak for din kommentar!
/Grosen Friis
Hej Grosen,
Tak for en velformuleret og forståelig artikel. Der er dog et par ting som undrer mig, du muligvis kan hjælpe med.
1. Hvis guldmængden er konstant, hvordan håndterer man så at der kommer flere og flere mennesker til hvert år, som skal “slås” om den samme mængde guld? (der er fundet 4 fyldte olympiske bassinger guld i hele mennskehedens historie. Befolkningstilvæksten er større en guldtilvæksten).
2. Hvordan undgår man at nogle personer akkumulerer alle værdier, uden at have et incitament for sætte deres værdier i spil igen? (når alle matadorbrikkerne/pengene/guldet er fordelt er spillet slut).
På forhånd tak og fortsæt det gode arbejde!
PS. Er ‘milletær’ et italiensk tusindben…. 🙂
@peter
Ad 1) Ja det kan bestemt være et problem ved at bruge guldstandarden, men den kan sikkert kombineres med flere ædelmetaller såsom sølv.
Ad 2) Hvis den situation opstod, så ville hele samfundet jo gå i stå eller man gik over til en økonomi hvor man bytter varer/tjenester for varer/tjenester. Jeg er sikker på at 99,99% af alle mennesker ønsker, at deres opsparede penge som minimum bliver forrentede, så det er de færeste der vil gemme dem i madressen eller i bankboksen.
Selv tak og tak for dit bidrag!
Hmm ja der er vist et par stavebøffer jeg skal have rettet 🙂
/Grosen Friis
Hej Grossen.
Rigtig godt indlæg, vi har brug for flere danske artikler om østrigsk økonomi og teori, til den almene befolkning, her i Danmark.
Det gode ved guldstand ville være, at man ikke bare kan hæve skatterne, eller inflatere befolkningen. Med mindre man kommer med kreative tiltag, som et skære i guld metallerne, og begynde at føre andre ikke så værdi fulde metaller i.
Anyways her er bogen freebanking: http://mises.org/books/freebanking.pdf
@anders Tak og enig, det vil ikke gøre noget hvis flere lærte om Østrigsk økonomi
Tak for linket til bogen, den vil jeg få kigget på!
/Grosen Friis
Hi Grosen,
Fractional Reserve Banking betyder, at bankerne kun skal holde en fraktion af det de låner ud som reserver.
På wikipedia har de en rigtig god artikel om det. Grafen nedenfor er herfra. Det smarte er, at nu du indsætter 100 kroner i banken, og reservegraden er 10%, skal banken kun beholde 10 kr. i reserve. De 90 kroner lånes ud. Hvis de 90 kroner lånes ud sættes de sikkert ind på en bankkonto. Denne anden bank skal kun beholde 9 kroner som reserve, og kan låne 81 kroner ud og så fremdeles. Lige pludselig er der dannet mange flere penge end dit oprindelige indskud.
Hvis du kun købe en ny bil til 250000 såfremt en eller anden gut havde indsat 250000, ville du aldrig nogensinde få en bil.
Hvad angår inflation. Hvis du skylder 100 kroner væk, men inflationen er 7% om året, vil købekraften af din gæld kun svare til 50 kroner efter 10 år (forudsat at du løbende betaler renter af din gæld). Imidlertid vil du formentlig om 10 år tjene 200 i timen fremfor 100 i timen såfremt udviklingen i samfundet følger med inflationen. Og så føles din gæld ikke så slem længere. Det samme med USA’s gæld i f.eks. 30 års treasuries med fast rente.
Hvis vi ser på prisudviklingen over 200 år med en årlig inflation på 3% ser den ud som følger:
Lad os sige at en ting, f.eks. en flaske vin, koster 1 krone til tiden lig 0, lad os sige det er år 1900. Selvsamme vin vil koste 369 i år 2100 og i øvrigt godt 380 året efter.
Lad os nu se hvordan det opleves for forbrugeren.
Figuren nedenfor til højre viser prisudviklingen på vin fra år 1960-1970 mens grafen til højre viser prisudviklingen på vin fra år 2060-2070
Fra 1960 til 1970 steg vinen fra 5.89 til 7.92, eller omtrent 35%
Fra 2060 til 1970 steg vinen fra 113 til 152 eller omtrent 35%
De steg med præcist lige mange procent, men med et helt forskelligt antal kroner.
Lad os nu sige, at de i 1960 krævede en times arbejde at købe en flaske vin, så tjente man 5.89 i timen. Hvis det samme “gjorde” sig gældende i 2060 tjente man 113 i timen. Alt andet lige må man dog forvente reallønsfremgang.
VH.
Anders
Disse to videoer fortælle hele problematikken om det pengesystem, som vi kender idag.
Den første er fra valgkampen i USA, og den anden er en lille sjov animationsfilm, som ALLE burde se!
http://www.youtube.com/watch?v=E-ShSGz89mA
http://www.youtube.com/watch?v=Dc3sKwwAaCU
@morten Tak for links, er kun kommet til den første video, den er rigtig god, der er mange detaljer om en guldstandard at holde øje med, så den skal der lyttes til en del gange 🙂
/Grosen Friis
Der var også en artikel jeg fandt på Eb.dk i dag. Der fortalte om hvor meget USA havde lånt til bankerne det var ikke 700 milliarder US dollars men 7500. Kan desværre ikke finde artiklen.
@Àsgeir Ja, jeg mener også det er iden størrelsesorden, det er helt vildt, og mange af dem må være trykt til lejligheden, som jo må øge inflationen og udhule US$ værdi.
/Grosen Friis
Du mangler desuden denne geniale tale!
http://www.youtube.com/watch?v=zGDisyWkIBM
Og dette citat fortæller alt. Bemærk hvem der har sagt det…
“It is well enought that people of the nation do not understand our banking and monetary system, for if they did, I believe there would be a revolution before tomorrow morning”
~ Henry Ford
@morten Tak for dit link (og citatet) Ja Ron Paul har en fantastisk evne til at forudse hvad vores nuværende handliner får af konsekvenser for fremtidens økonomi, politik og frihed.
/Grosen Friis
Den måde hvorpå der skabes penge på i hele den vestlige verden er rigtig smart. Godt at vi har Fractional Reserve Banking.
@anders. Kan Fractional Reserve Banking ikke også lade sig gøre selvom en valuta er bundet op til en standard som guld/sølv eller en kombination?
Kan Fractional Reserve Banking ikke også fungere uden en centralbank? Det er stadigvæk en meget stor ulempe for markedet at en centralbank kan gå ind og fastsætte en rente, der er helt anderledes til den markedet har brug for. Har markedet brug for en høj rente for at dæmpe lånelysten til forbrug og investeringer, så skal en centralbank jo ikke gå ind og hede en økonomi endnu mere op ved at tilbyde en meget lav udlånsrente.
/Grosen Friis
Hej,
Jo, selvom man har en guldstandard kan Fractional Reserve Banking godt lade sig gøre. Indtil 1971 da Nixon lukkede guldvinduet, kunne man veksle sine dollars til guld.
Inden da var de fleste valutaer låst til dollaren så de i princippet også kunne veksles til guld. Imidlertid blev der for mange lande, særligt Frankrig, der ville have guld for deres dollars hvorefter man så sig nødsaget til at lukke vinduet. Johnson spenderede jo penge i stor stil ( velfærdsreformer og krige ) og kan til en vis grad siges at have en andel i de problemer USA har idag. Medicare var det vist ham der startede. Tilgengæld tror jeg ikke Amerikanerne har oplevet større vækst i nogen periode end under Johnson.
Centralbanken opererer under det mandat den er blevet givet. Dvs. den forsøger at holde priserne konstante og beskæftigelsen oppe.
Pt. er der behov for lave renter så virksomheder tør at ansætte flere og producere mere.
Nej, når økonomien overophedes skal centralbanken øge renten. Så sænkes forbruget igen. Lange perioder med lave renter skaber bobler. F.eks. boligboblen.
De laver renter vi ser nu er for at få gang i beskæftigelsen og undgå deflation, og er mere berettigede end de lave renter vi så i midt 00’erne.
/Anders
Årsagen til man lukkede
@anders Jeg er nu stadigvæk skeptisk overfor det, at man har en centralbank, som forstyrrer markedet ved at sætte en rente, som er anderledes end den markedet ville sætte, og som spiller en stor rolle i skabelsen af en bobleøkonomi, og dernæst så vælger man at lade den samme endhed forsøge at rette op på økonomien igen. Hvis en centralbank har sådanne fejl, så bør man jo overveje noget helt andet
/Grosen Friis
Hej Grosen,
Utroligt spaendende indslag… og skraemmende!
Lad os haabe at ham Ron Paul kommer bag roret og kan vende skuden.
/Gary
@gary. Ja, han er virkelig den eneste som kan gøre noget seriøst for USA’s fremtidige udenrigspolitik, den interne frihed for borgerne i USA og ikke mindst USA’s økonomi.
Den amerikanske befolkning aner ikke hvor langt ude de er, ved republikanernes primærtvalg forsøger Ron Paul at forklare vælgerne hvor alvorligt tingenes tilstand er, men amerikanerne går nærmest kun op i at en kandidat har karisma, er troende kristen, imod abort, imod homoseksuelle lige fra seksualiteten i sig selv, til at homoseksuelle ikke må kunne gifte sig og de må for alt i verden ikke tjene deres land i millitæret.
USA har ikke kun ansvaret for deres egen økonomi, de har også et meget stort ansvar for hele verdens økonomi eftersom det er dem der har kontrollen med US$ der jo er verdens valutareserve. Det er det som har reddet dem indtil nu, men de kan ikke blive ved meget længere med deres låne i udlandet til intern forbrug vaner.
Ron Paul er en sand Liberitarianer, som går ind for tolerance for andre, så han tolererer at der er folk der går ind for fri abort, at folk ikke ønsker at være kristne, at folk kan være ateister, at folk er homoseksuelle – så længe de også er tolerante overfor andre og ikke forsøger at presse deres holdninger/tro/seksualitet ned over hovedet på ham og andre. Det passer dog ikke ind i det billede som de fleste republikanere ønsker af deres bud på en præsidentkandidat. Jeg vil dog krydse fingre for miraklet at han bliver præsident for USA, hvis han blev det vil han gå over i historien som den præsident der genskabte USAs frihed, økonomi og den amerikanske drøm. De 21. århundredes svar på Abe Lincoln.
Ron Paul for president, det har ikke kun USA brug for, det har hele verden brug for!
/Grosen Friis
Alle pyramidespil har en ende – og så bliver der bygget en ny pyramide.
Jeg bed mærke i denne sætning: “S+SF tillod sig at lyve overfor vælgerne”. Men hvilke politikere har talt ubetinget sandt og den fulde sandhed nogen sinde?
Jeg er også i den tro at det globale økonomiske pyramidespil er nået til sin ende. Jeg har fuldt en del med på http://schillerinstitut.dk/ som har nogle gode indlæg om det samme.
🙂
Hilsen
Peter Lauge
@peter Den med sandheden, der har du bestemt en pointe..
Tak for linket!
/Grosen
Super cool indlæg og meget eftertanke artikel
Takker 😉
/Grosen
Pingback: USA's nuværende økonomiske recovery er phony | Grosen Friis
Hej folkens
Jeg har skrevet et opfølgende indlæg: USA’s nuværende recovery er phony
/Grosen Friis
Pingback: Beskyt din købekraft imod prisinflation og Cypern "værdiskatter" | Voluntarist.dk