Beskyt din købekraft

By | 24/03-2013

Beskyt din købekraft imod prisinflation og Cypern “værdiskatter”

Prisinflation er en skjult skat

I langt de fleste lande er der i skrivende stund prisinflation, der er højere end det du kan få i rente ved at have dine penge stående i banken, så har du penge stående her, så taber de deres købekraft hver eneste dag.

Du får heller ikke meget ud af at placere dine penge i mange landes statsobligationer, for her er renten på statsobligationen også mange steder langt lavere end prisinflationen. I de lande hvor renten er høj på statsobligationer, er risikoen også markant højere. Dertil kommer at mange landes statsobligationer er inde i en økonomisk boble der risikerer at sprænge indenfor den nærmeste fremtid.

Tag et land som USA hvor du p.t. knap får 2% i rente for en 10-års statsobligation hvor den reelle prisinflation p.t. er på ca. 8% (den blå kurve) hvis man beregner den efter den metode man brugte før 1980, for her medtages blandt andet prisudviklingen på mad og brændstof. Disse produkter er ikke længere med i beregningen af de officielle tal for prisinflationen (CPI) (den røde kurve)

Prisinflationen i USA beregnet efter 1980 metoden

Prisinflationen i USA beregnet efter 1980 metoden. Copyright: Shadowstats.com

Prisinflationen vil sikkert være stigende i de kommende måneder/år eftersom mange af de store økonomiers centralbanker har gang i en valutakrig hvor både den fysiske og den digital seddelpresse er på overarbejde. I USA og Storbritanien kalder man pengetrykke-programmerne for Quantitative Easing (QE) og i Eurozonen kalder man det for Outright Monetary Transactions (OMT).

Prisinflation er en skjult skat på dine penge, da den udhuler købekraften. Tag bare et eksempel med USA hvor der p.t. er en årlig prisinflation på ca. 8%, og lad os antage man kan få ca. 2% i rente ved enten at sætte pengene i banken eller købe en af USA’s 10 årige statsobligationer. Så taber man netto ca. 6% hvert år i købekraft, og hvis vi ser på det over en 5 årig periode, ser det således ud for $1.000:

  • Købekraft nu: $1.000
  • Købekraft efter 1 år: $940
  • Købekraft efter 2 år: $884
  • Købekraft efter 3 år: $830
  • Købekraft efter 4 år: $780
  • Købekraft efter 5 år: $734

Et fald på ca. 36% i købekraft på bare 5 år.

Se eventuelt denne video med Peter Schiff om udviklingen i prisinflationen i US$ i USA

Er visse aktieindex i en boble?

Der er også tegn på at aktier kan være inde i en økonomiske boble der også risikere at bliver sprængt indenfor den nærmeste fremtid. Til trods for at vi i verden endnu er i recession, så er USA’s DOW aktieindeks tilbage på samme rekordniveau på ca. 14.000 point som den nåede før boligboblen sprang i 2008. Men købekraften i et DOW point i dag er langt lavere end den var i 2008, den er pumpet kunstigt højt op på grund af centralbankernes pengetrykkeri. Et god sted at se hvad noget er værd, er at se på hvad det koster prissat i guld i stedet for at det er prissat i en valuta med høj prisinflation såsom US$. Det kan man på Priceingold.com, her kan man se hvad et DOW-aktie-point er værd i guld og hvad et S&P-aktie-point er værd i guld. Prøv at lægge mærke til at begge disse aktieindeks, målt i guld, har ligget fladt siden 2009. Dermed ikke sagt at alle aktier er en dårlig investering, men jeg tror man i den nærmeste fremtid skal se sig rigtigt godt for.

Beskyt dig imod en Cypern-værdiskat

Noget andet der også taler til fordel for, at man beskytter sin købekraft er at der ikke er nogen garanti for at en værdiskat som den EU, ECB og IMF tvang politikerne på Cypern til at gennemføre på befolkningens opsparinger. Kan det forekomme der, kan det også forekomme i Danmark.

Beskyt dig imod statsbankerot

Der er mange gældsplagede lande, der har en katastrofal økonomi, og som risikerer statsbankerot. Du kender sikkert til alt det der er skrevet om Grækenlands økonomi, men mange andre lande i vesten har en elendig økonomi. Personligt tror jeg eksempelvis på at USA går bankerot indenfor de næste år. Læs evt. også USA’s nuværende recovery er phony.

Guld og sølv er safe heaven

En af måderne hvorpå man historisk har sikret sin købekraf er ved at placere sine værdier i ædelmetal såsom guld og sølv. Både guld og sølv har været igennem en rutchetur indenfor de sidste par år, guld har været oppe på ca. $1.900 for en ounce (ca. 31,1g og ofte forkortet oz) i efteråret 2011 og i skrivende stund ligger den på ca. $1.600/oz (Aktuelle guldpriser). Sølv har været oppe at ligge på ca. $50/oz sommeren 2011 og er i skrivende stund på på ca. $29/oz (Aktuelle sølvpriser). Når man ser på mange gældsplagede landes situation, så er den typisk kendetegnet ved:

  • Skyhøj statsgæld i forhold til BNP
  • Månge års underskud på statens budget
  • Mange års underskud på samhandlen med udlandet
  • Lav økonomisk vækst
  • Høj arbejdsløshed, især blandt unge
  • Høj prisinflation

Og de peger alle i retning af at man bør sikre sine værdier i traditionelle safe heavens såsom guld og sølv, og derfor kan det undre at priserne på guld og sølv er faldet igen efter deres højdepunkter i 2011. Man skal dog være opmærksom på at der er mange der mistænker regeringer, centralbanker og store banker for at manipulere med prisen på papir-guld og -sølv. Det kan man læse meget mere om på Gata.org. Papir-guld og -sølv er kontrakter på udvinding og levering af guld og sølv engang i fremtiden. Personligt vil jeg ikke investerer i papir-guld og -sølv, dertil mener jeg at risikoen for at disse priser er kunstigt manipulerede alt for høj. Personligt vil jeg kun investere i fysisk ædelmetal.

Regeringer og centralbanker kan ikke lide at prisen på guld og sølv stiger for traditionelt var guld og sølv penge og er dermed en stor konkurrent til alle de papir og digitale valutaer vi benytter i dag. Regeringer og centralbanker ønsker ikke at vi som borgere og virksomheder skal miste tilliden til deres papir og digitale valutaer, der ikke er bakket op af noget som helst andet end vores tillid.

Men ser man på guldprisen over de sidste ca. 13 år, så har guld være i et langt bull market. Her kan du se udviklingen for Sølv.

Er du interesseret i at investere i fysisk guld og sølv kan du gøre det på forskellig vis. I mine øjne er det en god ide at købe mønter, da disse er meget svære at snyde med, og er lette at opdele i forhold til at købe en mindre bar. På samme måde som det kan være mere praktisk at have 10 x kr. 100,- sedler fremfor en kr. 1.000 seddel.

Du kan købe guld/sølv mønter fra kendte mønterier fra mange webshops. Og i mine øjne er det altid en god ide at have fysiske guld og/eller sølvmønter.

Ulempen ved guld og sølvmønter er at de ikke er hurtigere at sælge og lave det om til valuta i form af eksempelvis kr., Euro eller US$. Men der findes en relativ ny og god måde at beskytte sin købekraft ved at placere dem i guld og/eller sølv og hvor man hurtigt kan få det solgt og omsat tilbage til eksempelvis kr., Euro eller US$. Det kan du via EuroPacBank, som er stiftet og ejet af den amerikanske investor Peter Schiff og som er fysisk placeret på Skt. Vincent and The Grenadines. Her kan du overføre Euro eller US$ og have dem stående som valuta, man du kan også hurtigt investere dem i enten sølv og/eller guld. Det der sker, er, at du køber en andel af en sølv- eller guldbar, som er opbevaret hos Perth Mint i australien. Du bestemmer naturligvis selv hvor meget du ønsker at investere for, samt hvornår og for hvor meget du ønsker at sælge. Noget der gør dette særlig smart, er, at du kan bestille et tilknyttet Mastercard, så du let kan få adgang til dine penge.

EuroPacBank er en fuld-reserve bank, og det betyder at de – ikke – låner dine penge ud, en konto hos dem er udelukkende til at opbevare dine penge enten som valuta eller i form af guld og/eller sølv.

Det er naturligvis ikke gratis at være kunde hos EuroPacBank, der er et gebyr ved oprettelse af en konto, man betaler et månedligt gebyr for at få sit ædelmetal opbevaret hos Perth Mint, og hvis man vælger at få et tilknyttet Mastercard, så er der også et gebyr for at modtage kortet samt et månedligt gebyr for driften af kortet.

VIGTIGT: Hvis du har en fortjeneste ved at sælge enten guld og/eller sølv via denne ordning, så skal du huske at opgive det til SKAT via din selvangivelse..

Sådan bliver du kunde

Man skal igennem følgende 6 punkter for at kunne blive kunde hos EuroPacBank. Bemærk at når man anmoder om at åbne en konto hos EuroPacBank, så får man hurtigt tildelt en venlig og kompetent rådgiver som kan svare på alle de spørgsmål du måtte have, herunder hjælp til at få din ansøgning helt på plads.

  1. Tag en fotokopi af dit pas hvor dit navn og billede er vist. Få en advokat eller lignende myndighed til at stemple samt underskrive denne fotokopi som et bevis på at du er dig.
  2. Udskriv kontoudtog fra to forskellige konti hos din bank. Det ene kontoudtog skal vise helt nye bevægelser, det andet kontoudtog skal vise bevægelser der er mere end 6 måneder gamle. Tag disse kontoudtog med i banken og få din kunderådgiver til at stemple dem og underskrive dem som bevis på at det er dine kontoudtog og som bevis på at du har haft et længere kundeforhold med din bank.
  3. Du modtager en kontrakt i PDF format som du skal skrive ud, udfylde med fulde navn, adresse, land, dato samt underskrift.
  4. Du modtager også en erklæring, ligeledes i PDF format, som du også skal udskrive og udfylde.
    • Du skal skrive navn, adresse og telefonnummer på din bank
    • Her skal du angive hvilke typer penge du vil investere, og det kunne eksempelvis være at det er en andel af din månedlige lønudbetaling, samt hvad du forventer at spare op per måned/år
    • Angiv hvordan du ønsker at overføre penge til din konto (typisk bank wire)
    • Oplys om hvorfor du ønsker at bruge deres services, og her kan du skrive at du ønsker at beskytte dine penge imod prisinflation
  5. Scan alle dokumenterne i PDF format og send dem til den personlige rådgiver, som du hurtigt får tildelt efter du har anmodet om at åbne en konto hos dem
  6. Send de fysiske dokumenter i en anbefalet kuvert til Banken på Skt. Vincent and The Grenadines

Hvis du selv kunne tænke dig at blive kunde hos EuroPacBank, så brug linket eller klik på banneret nedenfor

Euro Pacific Bank - Gold Card

Jeg er selv kunde

Jeg er selv kunde hos EuroPacBank og nedenfor ser du et screen dump fra min konto og de første 10 oz sølv jeg har investeret i og som ligger opbevaret hos Perth Mint i Australien 🙂

Eksempel på en EuroPacBank sølv-konto


Disclaimer

  • Hvis du klikker på links eller bannere til EuroPacBank og vælger at blive kunde, så tjener jeg et lille affiliate fee
  • Jeg kan ikke drages til ansvar for penge du eventuelt måtte tabe, ved at blive kunde hos EuroPacBank
  • Læs ikke kun om de ting jeg skriver her om prisinflation, værdiskatter (som på Cypern) samt guld og sølv m.v. Læs også mange andre kilder og uddan dig selv grundigt først. Jeg kan varmt anbefale:
  • VIGTIGT: Hvis du har en fortjeneste ved at sælge enten guld og/eller sølv via denne ordning, så skal du huske at opgive det til SKAT via din selvangivelse.

10 thoughts on “Beskyt din købekraft

    1. Hej Claus

      Tak skal du have.

      Guld er momsfri, ikke skattefri. Der er traditionel 25% moms på sølv.
      Har du fortjeneste ved salg af ædelmetal er det, iht. den revisor jeg senest talte med, skattepligtigt.

      /Grosen

      Reply
  1. Hej Grosen. Jeg har nu ikke hørt om at man skal betale skat ved fortjeneste og kan heller ikke finde noget info om det, men jeg fandt dette om momsreglerne på guld og så længe man holder sig til 24 Karat investeringsguld barrer/mønter bør der ikke være nogle problemer.
    D.A.5.20.2 Definition: Investeringsguld
    Hvad forstås der ved begrebet investeringsguld?

    Begrebet investeringsguld er defineret direkte i momsloven i overensstemmelse med den bagvedliggende direktivbestemmelse.

    Ved investeringsguld forstås:

    Guld i form af en barre eller plade med en vægt, som accepteres af guldmarkederne, med en lødighed på mindst 995 tusindedele, uanset om guldet er repræsenteret ved værdipapirer. Barrer eller plader med en vægt på 1 g eller derunder er ikke omfattet af ordningen for investeringsguld.
    Guldmønter, der er af en lødighed på mindst 900 tusindedele, er præget efter år 1800 og er eller har været lovligt betalingsmiddel i oprindelseslandet, og som sædvanligvis sælges til en pris, der ikke overstiger den normale markedsværdi af møntens guldindhold med mere end 80 pct.
    Levering af guld, der ikke er omfattet af denne definition, fordi guldet f.eks. er af en finhedsgrad på under 995 tusindedele, er momspligtig.

    Rådets forordning (EU) nr. 282/2011

    Det fremgår af artikel 56 i Rådets forordning (EU) nr. 282/2011, at henvisningen i momssystemdirektivets artikel 344, stk. 1, nr. 1) til “en vægt, der er godkendt af guldmarkederne” som minimum omfatter de enheder og vægte, hvormed der handles, jf. bilag III til forordningen. Se afsnit D.A.5.20.1 Lovgrundlag vedrørende ML § 73a, stk. 1, nr. 1.

    Særligt om guldmønter

    Guldmønter, der anvendes som lovligt betalingsmiddel, er fritaget for moms, jf. ML § 13, stk. 1, nr. 11 litra d).

    Platinum nobles er lovligt betalingsmiddel på Isle of Man, men betragtes normalt som samleobjekt. Det fremgår af artikel 45, i Rådets forordning (EU) nr. 282/2011, at fritagelsen i momssystemdirektivets artikel 135, stk.1, litra e, der er gennemført i ML § 13, stk. 1, nr. 11, litra d, ikke finder anvendelse på platinum nobles.

    Guldmønter, som er opført på den årlige fortegnelse, som i henhold til momssystemdirektivets artikel 345, jf. ML § 73a, stk. 2, offentliggøres før den 1. december hvert år i EU-tidende, skal anses for at opfylde kriterierne for at anses for investeringsguld i det år fortegnelsen gælder. Det fremgår af direktivbestemmelsen, at sådanne guldmønter ikke skal anses for omsat på grund af deres numismatiske værdi (samleobjekter), der er undtaget fra fritagelsen vedrørende finansielle ydelser. Se afsnit D.A.5.11.7.2 Transaktioner vedrørende valuta, pengesedler og mønter.

    Det fremgår af artikel 57 i Rådets forordning (EU) nr. 282/2011, at med henblik på udarbejdelsen af den liste, der er omhandlet i Momssystemdirektivets artikel 345, vedrører henvisningen til “pris” og “markedsværdi” i artikel 344, stk. 1, nr. 2, prisen og markedsværdien den 1. april hvert år. Hvis den 1. april ikke falder på en dag, hvor disse værdier fastsættes, benyttes værdierne for den næstfølgende dag, hvor de fastsættes. Se afsnit D.A.5.20.1 Lovgrundlag vedrørende ML § 73 a, stk. 1, nr. 2 og § 73a, stk. 2.

    Den årlige fortegnelse påvirker dog ikke muligheden for fra sag til sag at momsfritage salg af nyprægede eller andre guldmønter, som ikke er optaget på fortegnelsen, men som opfylder momssystemdirektivets kriterier.

    Reply
    1. Post author

      Hej Henrik

      Tak for din lange informative kommentar.

      Jeg talte tidligere med en revisor om det, som mente at fortjenesten ved salg af både guld og sølv var skattepligtig. Men jeg håber da ud fra det du skriver at han tager fejl 🙂

      /Grosen

      Reply
      1. Hej Grosen
        Ja jeg håber også han tager fejl, men jeg har tænkt mig at spørge næste gang jeg skal en tur i Tavex. De må da om nogen vide det.
        Henrik

        Reply
  2. Moms og skat er ikke det samme.
    Selvom du ikke betaler moms af guldet, kan du stadig være skattepligtig hvis du tjener på det.

    Grundlæggende tror jeg revisoren har ret langt hen ad vejen, ihvertfald når vi snakker om papirguld. Papirerne er finansielle instrumenter, ligesom aktier og obligationer.
    Der hvor revisoren kan tage fejl, er når vi snakker rent fysisk metal du har haft i din egen personlige varetægt.
    Da der ikke er nogen krav om at man skal gemme sine bonner for at kunne dokumentere hvornår man har købt nogen privat, og for hvor meget, bliver det vanskeligt at dokumentere en given gevinst.
    Hvis man køber en PH lampe og sælger den igen på et tidspunkt, har man måske tjent på det… Men så længe det ikke sker så ofte at det får kommerciel karakter, så er det ikke skattepligtigt.
    På mange måder er fysisk guld i din egen varetægt ikke væsensforskellig.

    Reply
  3. Hamrende spændende indlæg – jeg går i gang med indlægget om USA’s kommende konkurs som det næste.

    Jeg ser frem til dine kommende opdateringer.

    Reply

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

one × four =

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.