Tak for kaffe, jeg har godt hørt både Gregory Mannarino omtale det, og her også fra en af Michael Maloney’s artikler på GoldSilver.com:
Når Operation Twist stopper i slutningen af 2012 (Operation Twist er at FED sælger reserver af kortsigtede obligationer og opkøber langsigtede obligationer herfor for at holde den langsigtede rente nede. Det er en slags ‘sterile’ opkøb, da man her ikke behøver at generere nye elektroniske US$ til opkøbene)
Men det formodes at FEDs eksisterende reserver af kortsigtede obligationer slipper op i slutningen af 2012, for FED har annonceret at man udvider QE3 til QE3-reloaded. (Ufatteligt så latterlige navne centralbanker finder på at kalde skabelse af ny elektronik valuta ud af den blå luft).
QE3 er FED der opkøber realkreditlån for $45 mia om måneden (ja om måneden) og QE3-reloaded er så FED der udvider QE3 til også at inkludere (indirekte) opkøb af USAs statsobligationer for $40 mia per måned.
Gad vide hvor meget FED herefter står som långiver til USAs regering? I 2011 var det 60% af alle statsobligationer og i 2012 forventes det at blive 70%. Hvad mon 2013 lander på?
Og så skal vi også tænke på hvor meget valutamængden og dermed inflationen stiger med i løbet af 2013 hvis FED’s opkøb af realkredit og statsobligationer ligger på ca. 85 mia nye elektroniske US$ per måned, det er $85.000.000.000 x 12 = $1.020.000.000.000 aka $1.02 billioner (det som man i USA kalder trillioner) – om året, jeg gentager, om året…
Hvordan det vil påvirke pris-inflationen på sigt kan inden vide præcist, det er ikke til at vide om de ca. $45 mia der bruges på opkøb af realkreditlån er lån til nye boligkøbere eller der er FED der opkøber gamle dårlige boliglån fra folk der ender med at deres hus går på tvangsauktion. Hvis det får nogen effekt på boligpriserne i USA, så tror jeg kun det er moderat og mere at priserne flader ud end at de markant stiger igen, dertil er boligboblen stadigvæk dugfrisk i folks errindring. FEDs opkøb af statsobligationer går til regeringen der bruger den på renter af gammel gæld, velfærd, offentlige investeringer og krig. Så det er ikke til at vide hvor de penge primært havner. Vi kan kun frygte at Gregory Mannarino har ret når han siger at det primært vil ramme mad og energi, to af de vigtigste ressourcer for os mennesker.
Hold på hat og briller mens vi ser på at udhulingen af US$’s købekraft fortsætter…
/Grosen Friis