For ikke ret lang tid siden var det åben-mund-og-polypper da der var 228 udestående fremtidskontrakter på Comex (Commodites Exchange børsen i USA) i forhold til hvad der var af ounze (31,1g) guld på lager til levering. Sagt på en anden måde, der er 228 personer/virksomheder, der mener at kunne få den samme guldmønt leveret når fremtidskontrakten udløber.
Der er altså massivt flere fremtidskontrakter på guld (og ligeså med sølv) end der findes miner man har kontrakter med, og som kan levere og opfylde disse kontrakter til den aftalte pris. Langt hovedparten af de fremtidskontrakter som når til ‘leveringsdatoen’, afregnes heller ikke i ædelmetal i dag, men i US$ til dagskursen.
Det betyder at USA’s regering, deres centralbank Federal Reserve (og de store private banker der ejer Federal Reserve) kan smide lige så mange fremtidskontrakter på markedet de vil, og det presser naturligvis “børsprisen” i bund, fordi udbuddet kunstigt langt overstiger efterspørgslen. Og lige nu er tallet endnu mere grotesk, nu er der 293 udestående fremtidskontrakter på Comex for hver ounze guld Comex har på lager.
USA formodes ikke længere at have noget særligt guld på lager i Fort Knox
Det formodes iøvrigt at USA ikke længere har noget særligt guld på lager i Fort Knox og hos Federal Reserve’s afdeling i New York. Omend deres regnskabsbøger fortsat “hævder” at Federal Reserve har ca. 8.300 tons guld på lager. Federal Reserve nægter imidlertid at der kan blive foretaget inspektion af guldbeholdningen, og en sådan har ikke været foretaget siden 1950’erne. Og dertil kommer at Tyskland for få år siden bad om at få ca. 1.550 tons af deres guld tilbage fra både USA og Frankrig. Her kunne USA ikke levere deres andel, og de sagde det ville tage op til 7 år, og indtil nu har jeg kun læst, at Tyskland har fået ca. 10 tons leveret retur fra USA. At levere 1.550 tons guld kan iøvrigt i hendhold til de kilder jeg lytter til foretages på ganske få uger. Og af de ca. 10 tons Tyskland fik retur, så var det ikke med de samme serienumre som de oprindeligt mener at have lagt på lager i USA og det er kun renhed .995 og ikke renhed .999.
Hvor er guldet så henne tænker du måske?
Det har været leased ud til guldbanker, som igen har solgt det på markedet. Ingen troede at Federal Reserve nogensinde ville få brug for at få det retur. Federal Reserve tjener lidt på at lease deres guldbeholdning (hvoraf meget risikere ikke at tilhøre USA, men andre nationer). Og de guldbanker der har solgt guldet videre har kunne placere overskuddet i USAs statsoligationer, og tjene på tidligere højere renter på ca. 5% p.a. Og jeg er ikke i tvivl om at guldet i dag er helt udenfor USA og vesten, det befinder sig i Kina, Rusland og Indien…
Der er mange black swans som kan vælte verdensøkonomien
Der er mange black swans som kan vælte verdensøkonomien, og vi tænker ofte på dybt gældsplagede Eurolande såsom Grækenland, Italien, Spanien, Portugal og Frankrig samt andre lande såsom Japan og USA – som værende dem der kan blive black swans. Men alene det at Comex eller andre vestlige ædelmetalbørser (eksempelvis LBMA i London) ikke længere kan levere ædelmetal – det kan pludseligt vælte hele den kunstige manipulation af priserne på guld/sølv og få priserne til at sige voldsomt. Og når prisen på guld/sølv – det der historisk har været vores penge – og som (udover Bitcoin) er den primære konkurrent til staternes FIAT papir/digitale valuta.
Hvis priserne på ædelmetal pludseligt går voldsomt i vejret er det et kraftigt signal til markedet om at der er noget galt med de gældsbaserede FIAT valutaer samt de store landes økonomiske sårbare situation….
Tak til Pixabay for gratis billede