USA’s præsident Donald Trump og Nord Koreas leder Kim Jong Un mødtes i Vietnam her i marts 2019.
Resultatet af mødet bliver af journalist Anne Applebaum fra Jyllands Posten beskrevet således: “Glem Hanoi – Trump har allerede anrettet ubodelig skade på USA’s omdømme” i denne artikel.
Mit spørgsmål er, hvad er bedst?
- at mødes og drøfte problemstillinger og ikke enes i første omgang og slutte mødet med ikke at lave nogen aftale, men man har startet en dialog, der senere kan føre til en aftale
- eller slet ikke mødes og ikke starte på en dialog, så en potentiel aftale er udelukket.
Donald Trump er sikkert ikke alene om det, men han har så vidt jeg er orienteret opnået at Nord Korea i lang tid:
- ikke har testet missiler og
- ikke har foretaget atomprøvesprængninger.
Hvordan kan det at starte dialog være det samme som at ‘anrettet ubodelig skade på USA’s omdømme’ blot fordi man ikke når en aftale efter første møde.
Er det så også sådan at næste gang der er overenskomstforhandlinger på Danmarks arbejdsmarked – og hvis det ikke er muligt at opnå en aftale om en ny overenskomst efter aller første møde – er det så ensbetydende med at både lederne af fagforeningerne og lederne af arbejdsgiverforeningerne har ‘anrettet ubodelig skade’ på deres respektive organisationer?
Tak til Pixabay for gratis billede