Først hed det EF, så hed det EU, vi skulle langsomt vænnes til ordet og tanken om ‘Union’.
Man pakker EU ind i det fake demokrati fordi vi kan stemme på medlemmer af EU-parlamentet. De kan stemme ja/nej til nye lovforslag, men de er de eneste parlementsmedlemmer i hele verden, som ikke har ret til at fremsætte nye lovforslag, det er alene EU-kommissionen der må/kan dette. EU-parlamentsmedlemmer brokker sig dog ikke specielt meget over dette, måske skyldes det meget luktrative lønninger, rejsepenge, samt blyantspenge man ikke behøver holde regnskab over for at modtage.
Der indføres i Danmark mindst 1.300 nye love og reguleringer (og det tal tror jeg er konservativt sat i dag), heraf kommer mindst 70% fra EU, og ratifiseres i Danmarks nationale lovgivning nærmest automatisk – uden debat – og uden nogen reelt folkelig demokratisk indflydelse herpå.
Og EU-kommissionen er – ikke – demokratisk valgt, komissionens præsident, de enkelte kommissærere, de ansatte m.v. er alle udpeget.
EU’s præsident er heller ikke valgt, han/hun er også udpeget.
Flere og flere lande blev medlemmer, også lande som på ingen måde opfyldte de økonomiske krav til EU medlemsskab.
Euro’en blev introduceret, den fælles valuta som giver EU og deres centralbank ECB en enorm magt over landene som bruger denne valuta – heldigvis – stemte Danmark nej.
Det næste man er på vej med er en Bankunion, hvor EU bestemmer regler og reguleringer for hele banksektoren. Man planlægger ligeledes en bank-redningsfond, således at hvis der kommer en finanskrise igen, så siger man fra EU’s side, at så har man denne fond til at redde kriseramte banker med, og så er det ikke skatteyderne i de enkelte medlemslande der skal betale. Det sjove er her, at det er de enkelte EU-medlemslande der betaler ind til denne fond og dermed den enkelte skatteborger. Så jo uanset hvor indirekte en finansiering er, så er og bliver det du og jeg der betaler.
I fremtiden vil vi kunne komme til at se, at der kommer krav fra EU om at få fuld kontrol over medlemslandenes nationale budgetter, blandt andet hvor meget af budgetterne der skal gå til:
- politi
- nationalt forsvar
- sundhed
- uddannelse
- sociale ydelser – og artiklen jeg linker til her, viser dette tydeligt. Helt ned til deltaljer såsom børnepenge.
Langsom men sikkert skal nationalstaterne udvaskes, og Danmark bliver til en kommune i EU region nord.
- politi overgå til EU-kontrol
- nationalt forsvar overgå til EU-kontrol
- alle medlemslande skal bruge Euroen og skal være underlagt ECB og bankpakken.
- sundhed, uddannelse, sociale ydelser, investeringer i infrastruktur under fuld EU-kontrol.
- når du flager i din have skal du bruge det blå EU-flag med de gule stjerner. – Lagde du mærke til ved Merkels nytårstale på TV (31/12-2016), at EU-flaget tonede tydeligt frem bag hende, sammen med Tysklands nationale flag?
Du stemmer naturligvis stadigvæk til din kommune, din “nations” valg og dit EU-“parlament”. Så du fastholdes i illusionen om, at du bor i et demokrati, og at du har inflydelse.
EU = Europas Undergang
Link til artiklen på JP.dk https://jyllands-posten.dk/protected/premium/indland/ECE9261061/dansk-minister-er-rasende-paa-eukommissaer-hun-sidder-i-et-elfenbenstaarn-i-bruxelles/
Tak til Pixabay for gratis billede