© believeinme33 / 123RF Stock Photo
1. Vil et ja øge bekæmpelsen af pædofili?
Her er to valgplakater op til folkeafstemningen torsdag d. 3. december 2015 om Danmark skal opgive sine EU-retsforbehold.
Den ene plakat er fra Socialdemokraterne og den anden fra Radikal Ungdom. Begge plakater forsøger at argumentere for, at ved at stemme ja, så bliver det lettere at hjælpe Danmarks politi med at bekæmpe pædofili.
Den radikale valgplakat hævder eksempelvis, at 19 danske bagmænd blev sigtet efter at Europol bidrog til at optrevle en international børneporno-ring.
Der er imidlertid tre oplysninger, som ikke er korrekte på denne Radikale valgplakat.
1. Al efterforkning blev lavet i Danmark og Europol medvirkede ikke til at personerne i Danmark blev anholdt
2. Ingen af de 19 sigtede var bagmænd
3. Det var ikke en international børnepornoring.
Europol kan have en koordinerende og analyserende rolle, og de kan eksempelvis stille mødelokaler til rådighed, når politifolk skal mødes. Men Europol laver ikke egentlig efterforskning, når det gælder børneporno [1].
2. Vil et ja øge opklaringen af indbrud?
Politikere og politiets ledelse har i det sidste års tid sat vores politibetjente til at prioritere opgaver med at:
- Bekæmpe stoffer, selvom dem der tager stofferne kun skader sig selv, og ikke skader andre
- På fartkampagner overfor billister og kampagner overfor cyklister der mangler lys, eller kører over for rødt.
Til gengæld er bevogtning af af landets grænser langt fra tilstrækkeligt. Indbrudssager syltes massivt, og ringer du til politiet ved indbrud, så kommer de kun sjældent forbi og optager rapport. Ved forsøg på indbrud eller ved hjemmerøveri hvor ældre borgere har følt sig truet, så er der tillige eksempler på, at politiet ikke omgående rykker ud og hjælper borgerne, men i stedet ringer til nærmeste familie og beder dem køre ud og se på problemet [2].
Hvad i alverden skulle få os til at tro på, at blot ved at stemme ja den 3. december 2015, at det pludselig vil få politikerne og politiets ledelse til at ændre på prioriteringen af politiets arbejde?
Vil det få politikerne til at prioritere politiets resourcer til de områder, som jeg ikke er i tvivl om mange borgere i Danmark faktisk prioriterer højt?
Det kan politikerne og politiets ledelse jo allerede omprioritere i dag – og det helt uden at vi behøver gå til folkeafstemning om at Danmark skal opgive sine EU-retsforbehold.
Både punkt 1 og 2 er i min optik snarere følelsesretorik, end er der tale om substans og reel oplysning til vælgerne.
3. Vil nej betyde Danmark ryger ud af Europol?
Nuværende statsminister Lars Løkke Rasmussen hævder at et nej ved folkeafstemningen om ophævelse af retsforbeholdet kan medføre, at Danmark helt ryger ud af Europol politisamarbejdet – og aldrig kommer ind igen [3].
Hvis det er tilfældet for Danmark, som har et retsforbehold, men som er medlem af EU, så må det jo naturligvis også betyde, at lande som Norge, Schweiz og Island, der for øjeblikket står helt udenfor EU – men som p.t. har politi-samarbejdsaftaler med Europol – også risikerer at ryge helt ud af Europol og aldrig kan komme ind igen.
Eller er det en klassisk skræmmekampagne fra Lars Løkke Rasmussen’s side og at både Norge, Schweiz og Island kan beholde deres nuværende ordning med et Europol politisamarbejde og at Danmark vil kunne lave en lignende aftale? [4].
4. Vil ja betyde at EU overtager asylpolitikken?
I henhold til Margrethe Auken, der stemmer for et ja til at ophæve Danmarks EU-retsforbehold, så har et ja betydning for, om EU kan komme til at skulle bestemme Danmarks asylpolitik fremover. Venstres EU-ordfører Morten Løkkegaard afviser imidlertid blankt kritikken fra Margrethe Auken. Han mener, at vælgerne kan stole på den politiske garanti for, at Danmark ikke overdrager asylpolitikken til EU uden en ny folkeafstemning [5].
Sidenhen har et flertal i folketinget stemt for, at skrive Lars Løkke Rasmussens garanti for, at Danmark ikke overdrager asylpolitikken til EU uden en folkeafstemning ind i de bemærkninger, der følger med lovforslaget, om ophævelse af Danmarks EU-retsforbehold [6].
I henhold til juraprofessor Peter Pagh (forsker i EU-ret og grundloven) så mener han ikke, at garantien 100% holder, fordi den ikke skrives direkte ind i lovforslag, men blot er bemærkninger, der ledsager lovforslaget. I disse bemærkninger står der, at Venstre, Konservative og Socialdemokraterne kræver, at der skal holdes endnu en folkeafstemning, hvis Danmark skal overdrage asylpolitikken til EU.
Men i henhold til både juraprofessor Peter Pagh og Trine Thygesen Vendius (jurist og postdoc ved Juridisk Fakultet på Københavns Universitet og forsker i Europol-samarbejdet), så kræver det, at befolkningen skal turde stole på fremtidige sammensætninger af folketinget. For det forholder sig sådan, at lovbemærkninger, som der her er tale om, altid kan tilsidesættes af et nyt simpelt folketingsflertal [7].
5. Vil et nej betyde tab af arbejdspladser for Danmark?
Kort før afstemningen d. 3. december 2015, skruer to af landets største erhvervsorganisationer op for advarselsretorikken, og hævder, at et nej vil gøre det sværere at handle med resten af EU, og at det vil koste danske job [8].
Det skal være op til dig, der vælger at læse dette blogindlæg og eventuelt kilderne jeg henviser til, at vurdere dette. Jeg må personligt indrømme, at for mig er sådan en udtalelse fra landets to største erhvervsorganisationer panik før lukketid. Jeg tror på ingen måde, at det har hold i virkeligheden, for hvis de danske EU-retsforbehold medførte nogen former for ekstra høje omkostninger for Danmarks erhvervsliv, med risiko for tab af indtjening og tab af jobs, så ville de selvsamme store erhvervsorganisationer have påpeget det højlydt i pressen i årevis og dermed i lang tid før netop denne folkeafstemning.
Jeg vil også minde dig om, at tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen op til Euroafstemningen i 1998 tilsvarende hævdede, at et nej til Euro’en ville koste danske job [9]. Det har så imidlertid senere vist sig, at det ikke har kostet danske job, at danskerne i 1998 stemte nej til Euro’en og dermed beholdte Kronen. Det har også vist sig, at Danmark har sparet ca. kr. 338 mia ved at stå udenfor Euro’en. Blandt andet fordi det har betydet, at vi ikke har været tvunget til at betale for de gældsplagede Eurolandes overforbrug [10].
6. Har nej kun betydning for Danmarks EU-retsforbehold?
Som du måske er bekendt med, så er jeg voluntarist og er holdt op med at stemme til parlamentsvalg, og det gælder både kommunalvalg, regionsvalg, folketingsvalg og valg til EU-parlamentet. Jeg vil ikke stemme på en ny hersker hvert 4. år, jeg er min egen herre. Og det jeg arbejder for hver dag, er et frit samfund – uden staten.
Men lige så lidt som jeg bryder mig om staten, ja så bryder jeg mig endnu mindre om et overnationalt, bureaukratisk og elitært EU. Og ved denne folkeafstemning handler det ikke om at stemme for en ny hersker. Så selvom de første 5 punkter som jeg har nævnt her, eksempelvis ikke skulle være aktuelle problemstillinger ved denne folkeafstemning, og som i min optik argumenterer for at stemme nej til at ophæve Danmarks EU-retsforbehold. Alene det, at jeg kan være med til at stikke en kæp i hjulet på det overnationale, bureaukratiske og elitære EU apparat. Det er i sig selv nok til, at jeg stemmer NEJ til at ophæve Danmarks EU-retsforbehold d. 3/12-2015.
Kilder
[1] http://www.mx.dk/nyheder/danmark/story/12916755
[2] http://www.fyens.dk/modules/fsArticle/index.php?articleid=2808256
[3] http://www.information.dk/telegram/550708
[4] http://broch.dk/?p=457
[5] http://www.altinget.dk/artikel/sf-forkert-at-folkeafstemningen-intet-har-med-asyl-at-goere
[6] http://www.altinget.dk/artikel/folketinget-vedtager-loekkes-asyl-garanti
[7] http://www.avisen.dk/eksperter-om-retsforbehold-loekkes-garanti-binder-ik_353462.aspx
[8] http://finans.dk/finans/politik/ECE8248375/Erhvervslivets-top-advarer-Et-nej-vil-koste-Danmark-dyrt/?ctxref=ext
[9] http://www.dr.dk/nyheder/indland/nyrup-euro-nej-vil-koste-arbejdspladser
[10] http://nyhederne.tv2.dk/nyheder/article.php/id-51816750:nej-til-euro-har-sparet-os-338-mia.html