1) I Danmark var jeg født, havde jeg hjemme,
indtil den blev af andre overrendt.
Et sted hvor kvinden selv bestemte klæde,
og folkets ytring frit, ikke indebrændt.
Den danske fesne stand, som alvoren neglerer,
som blændet er af E-U-S-S-R-en.
Dig elsked jeg, Danmark var fædreland.
2) Hver dag jeg på mit arbejde udtjener,
de krav som staten sætter, sine kår.
Hvor lønnen den er blevet tortutureret,
af skatter selv ik’ momsen man undgår.
Den danske fesne stand, som alvoren neglerer,
som mener borger er en slave-neger
Dig elsked jeg, det var mit hovedland.
3) Et land som ikke længre tolererer,
vittighedstegninger af en turban.
Et land hvor man ik’ længrer demonstrerer,
uden stor skare af po-li-ti-mand.
Den danske fesne stand, som alvoren neglerer,
og på Bornholm nu fester på DJØF’stortion.
Dig elsked jeg, stedet der ik’ holdt stand.
4) Du nærmer dig nu tilstande som svensken
et sted den hvide mand ik’ mer’ er fri.
Et land som gives væk til den tilrejsne
som hærger frit, og du skal bare tie.
Den danske fesne stand, som alvoren neglerer,
som flertallet af danskere tilbeder
Dig elsked jeg, har jeg et fædreland.