Er Kvinder i Danmark underbetalt

By | 05/02-2018

Partiet Alternativet kræver iht. en artikel i Børsen, at virksomheder med mere end 35 ansatte skal kunne dokumentere at de har styr på ligeløn imellem mænd og kvinder, ellers skal der vanke dagsbøder på kr. 5.000,- per døgn. Partiet hævder, at selvom mænd og kvinder udfører samme opgave, har samme uddannelse og samme erfaringsniveau, ja så betales kvinder 4-7 pct. mindre end mændende.

Ligeløn

Hvis kvinder og mænd i en branche udførte samme kvalitet, indenfor samme tid, men hvor kvinder var langt billigere lønmæssigt, lad os antage som det hævdes – 7% billigere. Hvad mon så arbejdsgivere ville gøre? De ville i høj grad fyre mænd, eller undlade at lade mænd genbesætte eksisterende stillinger, og i stedet ville de vælge kvinder. De ville også lade kvinder bestætte de nye job. Og dermed vi virksomhederne kunne sænke deres samlede lønomkostninger med 7% og blive mere konkurrencedygtige. Vi ser det indenfor andre brancher, eksempelvis byggebranchen og landbrug, hvor virksomheder kun harmulighed for at ansætte medarbejdere fra østeuropa, da de ofte er de eneste der vil arbejde til den løn der tilbydes. Danskerne vil ikke arbejde til den løn, givetvis fordi de ikke har lyst til at have den slags jobs kombineret med meget høje danske sociale ydelser.

Så det handler ikke om, at der ikke er ligeløn, for det er der, hvis man ser på:

Uddannelse + erfaring + effektivitet + kvalitet + tiden = der skal bruges til en opgave.

Ellers ville vi se, at mænd i høj grad ville blive udskiftet med kvinder på grund af mulighederne for at kunne sænke lønomkostningerne.

En af de store årsager til, at kvinder kan opleve, at de får mindre udbetalt end mænd, handler i stedet for om, hvordan man som voksen selvstændig person prioriterer sin tid på arbejdsmarkedet – set i forhold til blandt andet private valg om at stifte familie og få børn. Og hvordan forældrene indbyrdes sammen vælger, at fordele barsel og eventuelt valg om reduceret arbejdstid mens børnene er små.

Hvis en kvinde tager en ekstra tørn hjemme, mens børnene er små, og dermed er væk eller reduceret i tilknytning til arbejdsmarkedet – ja så smitter det naturligvis af på løn, kompetencer og pensionsopsparing. For man har jo langt mindre lønarbejde.

Hvis det så skulle komme på tale, at et par frivilligt aftaler en lønudjævning, så kunne de gøre det kontraktmæssigt, således at skulle de uheldigvis senere vælge at blive skilt, så har den forældre, som tog sig ekstra af børnene mens de var små, en ret til økonomisk kompensation, eksempelvis af den anden forældres pensionsopsparing. Vedkommende der har gået hjemme, har jo investeret tid på børnene og familiens hjem, og har ikke kun spare op til pension, mens den anden eksempelvis har arbejdet på fuld tid og tjent penge hjem til familien, men har også optjent fuld pension.

Det er dog ikke kun den person, der har taget opgaven med at gå hjemme, der har lidt et økonomisk tab. Det har hele familien som en enhed, forældre og børn tilsammen. For når begge forældre ikke arbejder på fuld tid, så lider familien samlet et økonomisk tab, og det går dermed også ud over den, som har arbejdet på fuld tid imens børnene var små.

Staten skal overhovedet ikke blande sig i arbejdsmarkedet, herunder om der skal være kvinde-kvoter til bestemme typer job på arbejdsmarkedet, eller om der skal være ekstra løn til nogen, selvom de måtte arbejde mindre på grund af private valg hvor de prioriterer nedsat tid og fleksibilitet over løn. For det kan arbejdsmarkedets parter og det kan private familier sagtens selv finde ud af.


Tak til Pixabay for gratis billede

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

seventeen − six =

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.