Åbent brev til Brøleabens ven

By | 08/02-2013

Åbent brev til Brøleaben’s ven, som et svar på Johnny Larsen’s indlæg på Avisen.dk

Hver generation lever i sin tid med sine muligheder bestemt af teknologisk og økonomisk udvikling, familie samt ens egen vilje og ens egne valg. Du valgte selv at stifte familie, valgte selv at få børn og valgte selv at blive havnearbejder, der var der – ingen – der tvang dig til at leve det liv du valgte. Hvis du ønskede andet i livet, kunne du have søgt andre veje, du kunne eksempelvis have ventet med at stifte famlie, have levet mere spartansk som ung, arbejdet i en årrække og sparet op til at kunne tage en faglært eller akademisk uddannelse, der kunne have givet dig adgang til andre job der var knap så fysisk hårde og gav mere i løn på sigt. Det ser det også ud til du gjorde, du har arbejdstitler som journalist, manuskriptforfatter og instruktør. Godt gået.

Det kan godt være nogen på den tid Joachim B. Olsen blev født, kom fra hjem hvor familien havde så god en økonomi, at de kunne tage på ferie, mens du og din familie ikke havde råd til det. Men det havde en karl på en gård i 1800 tallets Danmark heller ikke, han ville faktisk have betragtet dit liv som ren luksus: Adgang til lejlighed med centralvarme, rindende varmt og koldt vand, bruser og toilet med træk/slip. Radio, TV og LP-plader. Rent og pænt tøj og sko. Adgang til masser af billig sund mad og drikke. Og ikke mindst kortere arbejdstid, og garanteret også et arbejde der var mindre hårdt end arbejde i landbruget i 1800 tallet. Hvis han blev syg af kræft ville han ikke have haft en jordisk chance for at overleve.

Man kan ikke anklage en ny generation, som bliver født ind i bedre økonomiske og teknologiske vilkår på grund af udviklingen fra landbrugssamfund, til industrisamfund og videnssamfund, og fra fattigdom og til middelklasse, at de ikke må udnytte de muligheder deres samtid giver dem. Du udnyttede dine i forhold til en fattig karl på en gård i 1800 tallet og Joachim B. Olsen udnyttede sine i sin samtid.

Ja vi har ytringsfrihed og Joachim B. Olsen har heldigvis taget bladet fra munden og har fået taget hul på en debat vi har haft brug for i årtier, men som ikke kunne drøftes eller stilles spørgsmålstegn ved, fordi det var politisk ukorrekt at stille spørgsmålstegn ved velfærdssamfundets ufejlbarlighed. Joachim B. Olsen har også knoklet for at nå sine mål som sportsmand, er det mindre værdigt end at knokle som havnearbejder? Er det ikke kun godt at vi er i et samfund i økonomisk og teknologisk udvikling, hvor vi kan få lov til at nyde at samfundet har råd til, at ikke alle behøver at arbejde i landbrug, håndværk og industri. Men at vi også har serviceerhverv, at vi kan få kortere arbejdstid fordi vores produktivitet stiger, og at vi kan betale for at nyde bøger, teater, film, musik, TV, radio, koncerter, mode, sport etc. Skal man klare sig indenfor disse fagområder og komme til tops kræver det lige så megen flid, knoklen og målrettethed, som at arbejde som havnearbejder. Joachim B. Olsen har lige så meget på hjerte og har lige så meget at skulle have sagt som Brøleaben, for hans analyse af de demografiske, strukturelle og økonomiske problemer, som vi står overfor er korrekt, og er noget vi bliver nødt til at gøre noget ved.

Nej, Brøleabenog Joachim B. Olsen er faktisk meget ens, to individer med mange lighedstræk når vi ser på vilje, arbejdsmoral ønsket om at bruge sin ytringsfrihed.

Det er tragisk at du blev syg af kræft og at det har gjort de sidste år svære for dig, men heldigvis var den teknologiske og økonomiske udvikling i din samtid i stand til at give dig en operation, der måske kan redde dit liv, eller i det mindste forlænge det. Ikke en mulighed som tidligere generationer kunne håbe på, samme diagnose have været ensbetydende med en alt for tidlig død.

Hvis Joachim B. Olsen skal anklages for ikke at have bidraget til samfundets vækst og trivsel, så skal vi sende samme anklage til kunstmalere, skuespillere, sangere, professionelle fodboldspillere og topatleter, formel-1 kørere, forfattere og modedesignere – som i høj grad er det, som vi som borgere gerne vil bruge vores fritid og penge på.

Er det forkert at bruge et talent for at anvende medier til at fremme kendskabet til sin person? Det er ikke kun politikere der har brug for dette for at kunne blive kendt blandt landets vælgere, det gælder også musikere og skuespillere, hvis de skal skal kunne komme igennem nåleøjet og slå igennem. Er det også forkert at bruge tid på at finde frem til de indre kerneværdier man har, og som man ønsker at fremme ved at stille op og blive valgt til folketinget? Er det forkert at udvikle sig og eventuelt flytte sig værdimæssigt og politisk? Joachim B. Olsen har endnu ikke vist tegn på at ville lave en Karen Jespersen, en Mattias Tesfaye eller en Pernille Rosenkrantz-Theil. Det er muligt du nu tilhører en ældre generation, der på grund af den tid du blev født i, de livsvalg du foretog dig og dit medfødte helbred nu er både syg og tilmed arbejdsløs på grund af svækket helbred og en kriseramt økonomi, det kan jeg sagtens se er et stort problem. Men hvis nu det ikke var Joachim B. Olsen, men dine egne børn eller børnebørn der fik samme mulighed, som dem Joachim B. Olsen har haft, og som havde den politisk korrekte holdning til velfærdssamfundet. Ville du så ikke glæde dig over dette på deres vegne? Hvis det ikke er rimeligt dette held tilfalder Joachim B. Olsen, så bør det vel heller ikke kunne tilfalde andre?

Hvis du vælger at skælde ud over den samtid du blev født ind i med den tids økonomiske og teknologiske udvikling, så har karl’en på gården i 1800 tallets landbrug samme ret til at skælde dig ud.

Joachim B. Olsen fortæller om behovet for reformer af vores velfærdssamfund, lavere skat på arbejde og virksomheder, en mindre offentlig sektor og behovet for at folk flytter fra passiv offentlig forsørgelse til et job i den private sektor. Hans analyse er helt korrekt, han har nemlig noget på hjerte og noget at skulle have sagt. I dag er der over 800.000 ansat i den offentlige sektor, i 1970’erne var der ca. 300.000. Velfærdssamfundet er som en vogn der skal trækkes og den kan kun køre, hvis der er flere der trækker vognen, end der sidder i vognen. Men i dag er det sådan, at for hver gang vi har ca. 4 der sidder i vognen, så er der kun ca. 3 i den private sektor til at trække den. Og udviklingen går i den forkert retning, med flere og flere der hopper op i vognen og færre og færre i den private sektor der bliver og trækker den.

Jeg tror ikke på at Joachim B. Olsen betragter dig som en nasserøv fordi du er en ældre, arbejdsløs og på slutningen af dine sygedagpenge, på kontanthjælp eller anden forsørgelse. Han referer i mine øjne uden tvivl til de mange arbejdsduelige unge for hvem dagpenge, kontanthjælp + tillæg er så høje, at de indirekte fungerer som høje minimumslønninger, hvorfor det ikke kan svare sig at tage et arbejde. Og langt de fleste mennesker har det sådan, det er vores natur. Som udgangspunkt ønsker kun få af os at arbejde, de fleste af os sætter langt mere pris på vores fritid, og de materielle goder vi kan købe for vores penge i forhold til at skulle arbejde. Men for at kunne få råd til dette er vi nødt til at arbejde, så arbejde er ikke et mål, det er et middel til at nå et mål om at tjene penge og få råd til mere fritid, længere ferie, flere rejser og flere materielle goder. Og med en alt for lille forskel imellem det man kan tjene ved at arbejde, og det man kan få på dagpenge og kontanthjælp gør, at alt for få jobs til en løn, der ligger under dagpenge- og kontakthjælpssats, ikke bliver skabt for ingen vil have dem. Det frarøver dem motivationen og dermed chanchen for at få et job, og udvikle fagkompetancer, som gør, at de senere kan avancere til endnu bedre job, med en endnu højere løn. Og det hæmmer vores økonomi, for i stedet for at disse arbejdsduelige unge kan arbejde og skabe vækst, så er de i stedet fristet af passivtet og hæmmer økonomisk udvikling.

Vores velfærdssamfund er på vej i knæ fordi for mange sidder i vognen og der er for få til at trække den og det er vores hidtidge vej der har ført os hertil, og gør vi endnu mere af det samme løser vi ikke nogen problemer, så gør vi dem tværtimod værre.

Så man kan tage en enkelt optræden for en person, hvor vedkommende en 1/3 af tiden ved et møde bruger sin mobiltelefon, gør, at man kan konkludere at en person er udgidelig? Hvad med alle de TV transmitterede debatter fra Folketingssalen hvor man kan se vores nuværende statsminister Helle Thorning Schmidt sidde enten og stirre tomt ud i luften eller slet ikke høre efter debatten, fordi hun har en lang samtale med den politiker, der sidder lige ved siden af hende i Folketingssalen. Er det så også nok til at kunne fastslå at Helle Thorning Schmidt er ugidelig?

Hvordan kan det være laveste fællesnævner at påpege årsagen til de strukturelle problemer der er i vores samfund. Hvis du kun har haft lavtlønsjob hele dit liv, ikke har sparet meget op til din alderdom, har været dødeligt syg, har men af det og hvis du nu sidder som ældre i en kriseramt økonomi og ikke kan få job men er havnet på sidste vers i dine sygedagpenge eller er på kontanthjælp. Så hører du bestemt til de svageste, ingen tvivl om det. Men det er ikke dem Jochim B. Olsen ‘kaster sig over’, han påpeger med rette at arbejdsduelige unge er nødt til at have en motivation for at tage et job, herunder et job til en lavere løn, end det de får nu ved at være på dagpenge eller på kontanthjælp, og det opnår vi kun ved at reducere dagpengeperioden, sænke dagpenge satsen og ved at sænke kontanthjælpssatsen.

Og der efter skal vi skabe ny økonomisk vækst, og det gør vi ikke ved at beskatte virksomheder og arbejde hårdere og overfører pengene til arbejdsduelige unge på overførsel. Det gør vi ved at lade dem blive i virksomhederne og i borgernes lommer så disse i stedet kan blive investeret til ny vækst og så borgerne får mere til sig selv og derved holder igen med fremtidige lønkrav til gavn for vores konkurrenceevne. Staten er historisk meget dårlig til at investere og drive virksomhed, så fremtidig vækst kommer ikke af at staten fortsat beskatter virskomheder og arbejde hårdt og prøver at stimulere vores økonomi med den ene fejlslagne økonomiske pakke efter den anden, det er den private sektor langt bedre til.

Er det ikke på forhånd at gøre en stor gruppe borgere til ofre og tildele dem den skæbne, at de aldrig har chancen for at at komme videre til et godt liv, men at de med garanti havner i ulykke og elendighed? Og du mener at Joachimb B. Olsen er en iskold cigar der er ligeglad med børn og unge der mistrives eller misbruges?

Hvem er kold og kynisk, den politiker der ønsker mere at det samme, for at kunne gøre flere og flere borgere afhængige af staten for at overleve – for på den måde at “købe” sig til stemmer og dermed sikre sig genvalg efter genvalg – uden skelen til de langsigtede alvorlige økonomiske konsekvenser det har for Danmark, som til sidst vil kollapse økonomisk – ligesom vi ser med rigtig mange gældsplagede velfærdsstater i vesten. Eller har man et hjerte for at hjælpe de svageste i vores samfund ved at påpege at der sidder for mange i velfærdsvognen og at der er for få til at trække den, og at vi er nødt til at vende denne udvikling for at kunne bevare et velfærdssamfund? Eller har man et hjerte for at hjælpe de svagest i vores samfund, hvis man har et ønske og en plan for at få mennesker ud af passiv forsørgelse og over i et job i den private sektor?

Og ja det er moderne bavl at skrive en bog om hvordan man selv har haft success i livet og hvordan man opnåede det. Der er jo ingen grund til at give sin viden og sine erfaringer videre til andre mennesker.

Dem der laver mest og knokler mest får som regel mest og når som regel længst, og tænk at du kan mene at en person som Joachim B. Olsen aldrig har haft et reelt arbejde og aldrig har tildelt det danske samfundet værdi. Hvis det er tilfældet, så synes jeg vi skulle putte alle kunstnere og sportsfolk i samme bås.

Man skal ikke kaste med sten hvis man selv bor i et glashus. Har du og din generation selv udvist respekt for fremtidens generationer igennem de valg, som datidens politikere – man må formode du har været med til at stemme ind i folketinget – foretog? Jeg tænker på en at de mest forfærdelige ting, som man som nation kan gøre imod fremtidens ufødte generationer, nemlig i 1960’erne og 1970’erne at leve over evne og lade landets politikere stifte massiv gæld til udlandet, så meget, at man til sidst talte om at Danmark stod ved den økonmiske afgrund. Den gæld betaler yngre generationer af på – plus renter. Og nu er vi igang med at gøre samme forfærdelige ting igen. Danmark stifter igen massiv gæld til udlandet, lige nu er vores gæld ca. 45% af BNP, og alle sammen tillder vi os at forvente at fremtidige generationer arbejder og tilsvarende betaler denne gæld med glæde – plus renter. Og i mange år i 1970’erne førte man tilmed en økonomisk politik med meget høj inflation og deraf afledt prisinflation så samtlige borgere i landet fik berøvet store dele af deres købekraft. Høj prisinflation er en skjult skat der rammer alle, og den rammer de svageste i samfundet hårdt. Så hvem er det, der har “pisset” offentligt på ufødte generationer? og vi er desværre alle igang med at gøre det samme igen?

Ja, og hvis ikke generationer før dig havde slidt og slæbt på bondegårde, hos håndværkere, på fabrikker, på skoler, på hospitaler og i butikker, så havde du ikke kunne få glæde af alle de materielle goder og den økonomiske udvikling din samtid tilbød dig. Hvis vi skal videre og sikre materiel og økonomisk fremgang for fremtidens generationer, så kræver det at vi har mange flere individer, der besidder innovation og iværksætteri, som og har modet til at tage den risiko der følger med at starte egen virksomhed. Uden dem har vi ikke fremtidens arbejdspladser i den private sektor og dermed ingen penge til at betale for det velfærdssamfund du holder så meget af og er dybt afhængig af.

Jeg er sikker på at Joachim B. Olsen nok selv skulle tømme sine og sin families lokummer, jeg tror faktisk også han ville gøre dem rene.

Hvor meget af din kritik imod Joachim B. Olsen er saglig og velbegrundet og hvor meget af kritikken er følelser og retorik?

Joachim B. Olsen er et stort menneske i udvikling og det er politikere som ham der er med til at skabe en meget nødvendig debat, så vi kan få gennemført strukturelle og økonomiske reformer i Danmark, så vores økonomi ikke kollapser og så dem der ønsker et velfærdssamfund, kan være sikre på det består. Jeg håber ikke Joachim B. Olsen holder mund, jeg håber til gengæld at de ‘voksne’ der taler nu snart skal på pension.

Heldigvis har vi nu fået en vigtig, betydningsfuld og debatskabende person som Joachim B. Olsen ind i folketinget. En person der ønsker at gøre befolkningen opmærksom på at vores økonomi er truet, og at vi må reformere den for at kunne bevare den. Joachim B Olsen er en person der ønsker at fremme personlig frihed, frivillighed imellem mennesker og økonmisk fremgang i den private sektor, og ikke en person der ønsker tvang, ensretning og kollektivisme.

Har du et reelt bud på og en plan for hvordan Danmark kommer ud af den økomiske krise og igen får skabt økonomisk fremgang så vi kan skabe nye jobs i den private sektor? Eller er det som før – følelser og retorik?

/Grosen Friis

5 thoughts on “Åbent brev til Brøleabens ven

  1. Lars Ohrt

    Man kunne jo starte med at beskatte bankerne, børs spekulanter og erhvervstoppen noget mere… Det er jo DEM der er skyld krisen. Var det ikke en idé at det var dem der betalte???

    Brøleaben er en kynisk, uempatisk og ualmindeligt småtbegavet nar!!! Så er det sagt

    Reply
    1. Steffen Larsen

      Ah ja, for penge politik, regulering og manipulation med økonomien fra stater og nationalbankers side er ikke skyld i noget som helst.

      Lars Ohrt, som altid en landsbytosse uden overblik 🙂

      Reply
  2. Rasmus

    Godt skrevet Grosen!

    Lars er desværre endnu en tabt sjæl, når det kommer til hvad der gavner vores samfund. Hvad sker der hvis bankerne beskattes hårdere?.. Du tror da ikke bare de tænker “Nå, så er vores overskud lidt mindre fremover”. Nej, regningen ryger videre til os kunder også står vi igen med færre penge på lommen til at sparke gang i vores samfund med!

    Reply
    1. Voluntarist Post author

      Hej Rasmus

      Tak skal du have – og ja jeg er enig, enhver skat gøre virksomhedernes produkter dyrere.

      Faktisk betaler virksomheder ikke skat – det er en omkostning på linie med råvarer, energi, halvfabrikata og arbejdsløn, alt sammen omkostninger som en virksomhed må lægge til sin kostpris for den vare eller serviceydelse de producerer, med deraf konsekvens for den endelige salgspris, som naturligvis bliver højere for forbrugerne. Der er kun EN gruppe til at betale for kvælfærdsstaten, og det er forbrugerne.

      /Grosen

      Reply

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.