ECB’s nye våben mod krisen har fået et flot navn: Monetary Outright Transactions

By | 06/09-2012

ECB’s nye våben mod krisen har fået et flot navn: Monetary Outright Transactions

De gældsplagede lande i Eurozonen er åbenbart så gældsplagede, at det frie marked ikke vil låne disse lande penge til deres overforbrug uden at blive kompenseret for både inflation og risikoen. I eksempelvis Spanien og Italien og nu også Slovenien (og flere lande formoder jeg) er renten på statsopbligationerne tæt på den frygtede 7% grænse. Det har landene åbenbart ikke råd til at betale i rente, og de får sikkert heller ikke solgt nok statsobligationer.

Der er jo (heldigvis) ikke udsigt til at tyskerne går med til at EU udsteder Euro-obligationer, hvor de gældsplagede lande så kan tøree deres gæld af på de lande som har bedre orden i økonomien.

Menu nu har den europæiske centralbank (ECB) så en “fremragende” løsning på og den har fået et flot navn: Monetary Outright Transactions.

Sjovt som verdnes centralbanker har det med at give deres tiltag lange flotte navn:

  • Quantitative Easing = Trykke penge
  • Operation Twist = Bytte langsigtede obligationer ud med kortsigtede obligationer
  • Monetary Outright Transactions = Tvangsopsparing

Citat fra artiklen:
“Med steriliserede opkøb menes, at ECB vil sørge for, at den samlede pengemængde ikke øges. Det kan foregå ved, at ECB kræver af bankerne i eurozonen, at de sætter lige så mange penge ind på deres indlånskonti hos ECB, som ECB køber obligationer for.”

Tvangsopsparing

Så Monetary Outright Transactions er at ECB til vil tvinge banker til indirekte at købe statsobligationer i de gældsplagede lande i Eurozonen, når de nu ikke vil købe nok af dem direkte i markedet. ECB gør det ved at tvinge Eurozonens banker til at “spare op” hos ECB, så ECB har midler til at foretage de “nødvendige” opkøb af statsgæld til en rente langt under markedsprisen. Minder mig om at Italien, der i forvejen er plaget af en kæmpe stor gæld, er med i den den bank-hjælpepakke som Spanien netop har fået, her låner Spanien til 3-4% mens Italien kun kan skaffe disse penge ved at låne dem på markedet til ca. 7%.

Nej, nej, der trykkes skam ikke nye penge?!?

Det er åbenbart vigtigt for ECB’s chef Mario Draghi at signalere til markedet at man med Monetary Outright Transactions ikke trykker nye penge, men opkøber gæld med eksisterende tvangsopsparede midler.

Jeg må indrømme at jeg ikke et øjeblik tror på at ECB nøjes med at købe op med tvangsopsparede midler, de vil lige banke på inde hos gutterne i seddelpressen og høre om ikke de lige kan trykke en stak der kan lægges oven i tvangsopsparingspengene – det er der jo ikke nogen der opdager!

Jeg synes i stedet vi skal lytte til den tyske centralbankdirektør, Jens Weidmanns, som er citeret for at have sagt:

Citat fra artiklen:
“Vi skal ikke undervurdere risikoen for, at centralbankens finansiering kan skabe afhængighed som narkotika”

Ingen kan vinde over de frie markedskræfter

Der er ingen tvivl om at regeringer og centralbanker kan påvirke ting på kort sigt og kan udskyde korrektioner, men de kan ikke vinde over de 7 mia. mennesker der udgør de frie markedskræfter. De vil vinde til sidste og skabe balance i vores økonomi igen, men før denne balance er genskabt skal vi igennem The Greatest Depressesion.

Be prepared

Video med Gregory Mannarino om samme emne

Her er en video med Gregory Mannarino hvor han også kommenterer på ECB’s nye “løsning”.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.