Podcasts

Lyt til VoluntaristDK podcasts via:


3) Hvad vil det sige at være forberedt (på engelsk kaldet prepping) ?

Hvad vil det sige at være forberedt (på engelsk kaldet prepping) ? I dette podcast kan du høre hvordan Jan Hansen og Grosen Friis begge fik interessen for og sidenhen har fastholdt at være forberedt på dagligdagens uventede udfordringer til at håbe på at kunne håndtere situationen, hvis den store katastrofe indtræder – og hvordan ‘forberedelse’ er gået fra at være en hobby til at være en livsstil. Du kan også høre noget om, hvad de to herrer mener er årsagen til den stigende interesse for forberedelse blandt danskere og i dagspressen, og om det er muligt at fastholde det momentum, som forberedelse har nu, og få motiveret mange flere danskere til at tage det mere alvorligt.

Bemærk: Kan “kun” ses og lyttes til på Jan Hansen’s YouTube kanal: SOS247


2) Lær hvordan private banker skaber valuta – på samme måde som centralbanker – ud af den blå luft

Michael Kastis og Grosen Friis drøfter hvordan private banker skaber ny valuta (penge) og sætter dem i omløb i en økonomi. Det er ny valuta der skabes – udover den valuta – som centralbanker skaber og sætter i omløb. Tidligere har man altid læst og hørt, at det foregik via Brøkreservebankvæsen (Fractional Reserve Lending) – som i det mindste krævede indlån i banker så de kunne foretage udlån – mod at holde en lille andel tilbage i reserve. Men sådan er det åbenbart ikke, private banker kan – med din underskrift – på fx et bolig- eller et billån skabe nye kroner ud af den BLÅ LUFT, for med din underskrift så kan en konto i banken med dit navn på og dermed din forpligtelse blive krediteret.
Hvis centralbankernes gældsbaserede monetære (penge) system er et pyramidespil – hvad er private bankers udlån på ovennævnte måde så ?

Lyt med og lær af Michael Kastis som er et omvandrende leksikon af viden i forhold til vores økonomiske monetære (penge) system og den nuværende globale økonomiske tilstand.

Links til kilder (minut-sekund markering og link)

Bemærk: Voluintarist har PDF kopier af alle links med tekst-indhold, så hvis et link ikke længere virker, så tag kontakt og vi kan frembringe backup PDF’en


1) Lær om centralbanker og hvordan de skaber valuta ud af den blå luft:

Grosen Friis interviewer her Michael Kastis fra “De Nye Penge” hvor det primære i vores samtale er Centralbanker og den enorme indflydelse de har på et lands eller en føderations økonomi.

Folk der gerne vil passe godt på deres investeringer, herunder deres pension, de bør vide hvordan Centralbanker fungerer, hvilken indflydelse de har på en økonomi og Centralbankernes medansvar for at skabe økonomiske bobler der sprænges, og ender i alvorlige økonomiske kriser såsom Finanskrisen i 2007/8.

Centralbanker har en enorm indflydelse fordi de har monopol på at udstede en valuta, monopol på at bestemme hvor meget basis-valuta der skal være i omløb samt fastsætte renten på at låne valuta hos centralbanken. Det er centraliseret planøkonomi Sovjet-style, og resten af markedet er markant påvirket af hvad en centralbank gør.

Vi kommer også ind på hvordan centralbanker sætter valuta i omløb i en økonomi og at det ALTID sker som gæld og at det over tid altid ender som et pyramidespil, der til sidst imploderer fordi det er en matematisk umulighed at holde det kørende.

Lyt med og lær af Michael Kastis som er et omvandrende leksikon af viden i forhold den nuværende globale økonomiske tilstand.